Optakt weekendens ligakampe

Leave a comment

13/10/2017 by Steen Houman

Der er 4 kampe på programmet, og giv gerne dit bud på udfald.

Brønderslev – Frederikshavn
Brønderslev er på slingrekurs, på papireret har de fine spillere, men som hold mangler de at vise over en hel kamp det fungerer.
Mod Frederikshavn er de klare underdogs, så det er her arbejdshandskerne skal frem og spillerne skal vise de også kan den del.
Gæsterne kører nok på med 3 kæder for fuld tryk, og vil sætte hjemmeholdet under pres, for det er svært at se andet end en sejr til Frederikshavn, der i toppen ikke skal smide dumme point.
Mathias Hansen i målet hos Brønderslev bliver den mest travle spiller på dagen, men mon ikke det vil passe den unge keeper fint.

Skanderborg – Rødovre
Skanderborg har dygtige spillere der kan deres floorball, men de er tempomæssigt lige et skridt under Rødovre.
Med mindre de kan lokke Rødovre et gear ned, for så er det en helt anden kamp. Sidste sæson havde Skanderborg succes med dette, og slog Rødovre den ene gang 7-5 i Rødovre og 6-5 i overtiden hjemme, så Rødovre må nok satse på at holde farten i spillet, ellers kan det blive tæt.
Angrebsduoen Dalkvist og Kleczewski 2+1 og 3+0, spændende om de holder kadencen.

Århus – Benløse
Århus har en smal trup, der klogt har udnyttet deres ressourcer men mod Benløse, der kommer det til at blive mere end svært. Benløse er pasningssikre og de kører bolden i et højt tempo, så der bliver mange meter at løbe for Århusholdet, som dog er vokset med opgaven siden oprykningen.
Benløse har mange spillere og strenge at spille på og mon ikke de kører for fuld damp i kampen og skifter meget ud, så der er spilletid til mange.
Kan Århus holde Benløse under 10 mål, så er det godt gået.

Helsingør – Hvidovre
Det er rundens kamp, hjemmeholdet er endnu uden point, og de har de seneste to kampe knebet med at kunne stille med to kæder.
Hvidovre derimod har fundet den indre Attackglød frem og kæmper som et hold og det har kastet point af sig med en overtidssejr mod Brønderslev.
Kampen er uhyre vigtig i den bundstrid begge hold forventes at være en del af, så utrolig meget er på spil.
For hjemmeholdet er det Nicolai Bech og Nicolai Hammer der skal gå forrest, førstnævnte har giftige afslutninger og skyder fra alle vinkler mens Hammer med sine driblinger og fart ene mand kan være farlig.
Det er hvad Hvidovre skal dæmme op for mens de på den anden side skal vise de tør have bolden.
Kampen kan blive meget afventende fra begge hold der ikke har lyst at blotte sig for meget.
Så hvem laver færrest fejl, kan blive vinderen.

Men det er den slags kampe der er fede at spille.

 

Advertisements

Leave a Reply

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out / Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out / Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out / Change )

Google+ photo

You are commenting using your Google+ account. Log Out / Change )

Connecting to %s

Blogstats

  • 620,618 hits
%d bloggers like this: