En snak med formanden (del2)

Leave a comment

13/10/2017 by Steen Houman

Her følger anden del af min snak med forbundets formand Thorbjørn Ovedal

6) I 2018, skal der være 11.000 floorballspillere, og målsætningen er i 2025 at der er
36.000, hvad for elementer i strategien er afgørende for succesen fortsætter.
Hvis vi udelukkende kigger på medlemsvækst som et succeskriterie, så er motionsfloorball nøglen. Det er her floorball har en unik fordel, fordi floorball er så let tilgængeligt, forbundet med god motion og stor spilleglæde fra dag et.

I det lidt større perspektiv, så håber jeg bland andet at den pigefloorballarbejdsgruppe, som bestyrelsen har nedsat, vil kunne bidrage med perspektiver og handlingsanbefalinger, der kan være med til at sætte skub i pige/kvindefloorballen ude i klubberne. Der ligger et stort potentiale i pige/kvindefloorball, men det kræver at der arbejdes langsigtet med at skabe et solidt fundament.

7) Et område hvor der ikke har været vækst er antal af seniorhold der er tilmeldt

turneringen, hvilke tanker sætter det i gang hos forbundet. I vest er der de seneste 5 år en bekymrende tilbagegang.
Generelt ser vi en fremgang på omkring 10 % i turneringstilmeldinger, og det ser jeg som
positivt især i forhold til at vi får flere børn/unge ind i sporten, som vil deltage i turneringen.

Konkret omkring seniorer, så er der ikke tale om en floorballspecifik tendens, men en generel tendens i dansk idræt, når vi taler sæsonturneringer for seniorer. Her handler det for mig at se om, at have nogle andre gode og mere fleksible alternativer på hylden såsom grand prix turneringer, endagsstævner og eksempelvis firmaturneringer. Tilbud som rammer bredt, og kan kombineres med et travlt arbejds- og familieliv. Det betyder ikke, at vi ikke fortsat, skal udbyde sæsonturneringer, der skal bare være en bedre balance.

8) Du sidder med IFF Central Board, hvilken betydning har det for forbundet at have en dansker placeret så centralt i sporten.
Først om fremmest handler arbejdet i IFF Central Board om at bidrage til Floorballsportens udvikling helt overordnet. I den forbindelse har Danmarks Idrætsforbund og Floorball Danmark vurderet, at vi med de udviklingserfaringer som floorballsporten har gjort sig i Danmark over de seneste år, særligt med Bevæg dig for livet – floorball, kan bidrage til dette arbejde. Jeg tænker det er af stor betydning i sig selv, at kunne bidrage med de gode erfaringer vi har gjort os i dansk floorball over de senere år.

9) Det var en god ide men endte i en farce, set i bakspejlet, sagen om reglerne overtid i ligaen.
Der har været en proces, hvor man har været i dialog med ligaklubberne omkring et forsøg med sudden victory, som skulle gennemføres på en præmis om enstemmig opbakning. Det ligger selvsagt i ordet forsøg at man prøver noget af, og da nogle af ligaklubberne kom til den konklusion, at forsøgsordningen havde flere begrænsninger end muligheder, valgte man at lytte til det.

Derfor blev forsøget trukket tilbage, i respekt for præmissen om enstemmighed. Om det
er en ”farce” at respektere den aftalte præmis for forsøget? Det mener jeg ikke. Når man
forsøger noget nyt asfalterer man nogle gange mens man kører – det er præmissen, og går det ikke, så er det ingen ”farce” at erkende det. Et gammelt kinesisk ordsprog, som jeg har læst på en udmærket floorball blog, siger: ”Uanset hvor langt du er gået ad en dårlig vej, så vend om”, heldigvis nåede vi ikke så langt ned ad denne vej, men vi fik alligevel skabt nogle vigtige erfaringer – og dem tager vi med videre.

De nærmere detaljer omkring beslutningen er i øvrigt beskrevet på Floorball Danmarks
hjemmeside i følgende link http://floorball.dk/forsoegsordning-sudden- victory-annulleres/

10) Ordet er frit.
Som nævnt indledningsvis, så skal der lyde en rigtigt stor rosende respekt til det store
engagement og den ditto arbejdsindsats, som lægges i medlemsklubberne til gavn og glæde for hele floorballsportens udvikling i Danmark.
Jeg vil gerne i den forbindelse gerne fremhæve de store indsatser, som gøres i klubberne for at sætte fokus på floorball på de sociale medier. Det er vigtigt at floorballsporten er synlig lokalt, og her er de sociale medier et godt udstillingsvindue, og en gode måde at gøre opmærksom på, at ”her sker der noget!”. Og så er det jo bare fedt, når ens sociale medie feed er fyldt med gode historier om alt, fra Unge Floorball Ambassadører, over voksende Kidz Liga Stævner til sjove videoer fra dagens træning.

For at blive ved det gode fokus på Floorballsporten, så ser jeg, som forhåbentlig mange andre, frem til et interessant Kvinde VM til december i Slovakiet, hvor det bliver spændende at følge, om de danske kvinder kan booke en plads i kvarten.

Slutteligt vil jeg gerne ønske alle en god sæson 2017/2018.

img_1934

Advertisements

Leave a Reply

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out / Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out / Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out / Change )

Google+ photo

You are commenting using your Google+ account. Log Out / Change )

Connecting to %s

Blogstats

  • 620,618 hits
%d bloggers like this: