Danmark og U19 VM

Leave a comment

May 8, 2017 by Steen Houman

Det var egentlig kun en ting det handlede om, nemlig at se om Danmark kunne overleve et A VM uden at rykke ned.

Den mission lykkede Danmark med, da de fik en historisk placering som nr.6, som er den bedste placering for Danmark i U19 regi!

En anden del der var interessant, var selvklart, hvordan ville Danmark klare sig i de to kampe, mod hold uden for top 4.

For Danmark havde intet at gøre mod Finland og Sverige, der endte som nummer 1 og 2 i verden, og dem taber vi samlet 1-25 imod.

Vi kan dog godt tage med, at Danmark faktisk førte mod Finland der endte med at vinde VM.

De to interessante kampe, det er mod Slovakiet, hvor et klogt og disciplineret dansk hold vandt 6-5, efter 5-1 føring.

En fantastisk sejr, hvor Danmark sikrede sig at blive i A gruppen, og Danmark som for 4 år siden tabte 1-6 til Slovakiet og dengang rykkede ud af A gruppen.

Stærkt af Danmark.

Så skulle Danmark møde Letland i kampen om 5.-6.pladsen.

Ikke optimalt for Danmark, der sluttede aftenen før kl.21.08, så mon ikke spillerne inden de lå i deres senge, ja så var klokken over midnat.

Kampen mod Letland, ja den startede kl.10, så restitution, det var der ikke meget af!

4 kampe på 4 dage, det er hårdt og det kræver at du har en trup hvor du kan bruge tre kæder i meget spilletid.

For ingen tvivl om, at her rammer vi et ømt punkt, hos de danske spillere.

Den fysiske form, den skal blive bedre.

Naturligvis er spillerne i god form, de men hvis vi lavede fysiske test på de danske spillere og sammenlignede med de andre hold i top 8, så ville vi få en klar indikation af hvad der skal arbejdes med.

For Letlandskampen, var en fuser desværre.

Letland havde imponeret stort under dette VM, og de var for stor en mundfuld for Danmark, og nå ja, de havde også mere tid at restituere sig i forhold til Danmark.

Danmark manglede skarphed i Powerplay, 6 gange var vi i overtal, men laver kun 2 mål og må lide den tort at Letland scorer i undertal.

Så facit for Danmark, en historisk placering, men også plads til forbedringer.

Der hvor Danmark er udfordret, det er i det etablerede spil.

Danmark laver ikke et eneste mål i et etableret spil hvor Danmark er i kontrol.

Målene kommer på
Powerplay
Omstillinger
Efter et frislag
Et straffemål

Det er nu som sådan naturligt, når to af modstanderne var Sverige og Finland, men mod Slovakiet og Letland kneb det med at score i etableret spil 5 mod 5.

Omvendt, så viste Danmark klassiske dyder med at kunne være knivskarpe på omstillinger og kunne ændre spillet i stor fart.

Så Danmark, kan for andre hold være særdeles vanskelige at spille mod, for de hurtige omstillinger krydret med en stærk defensiv, ja det er noget kan være noget af en ubehagelig cocktail, og landene udenfor top 4 er bevidste om at Danmark, ikke er en walk over.

Powerplay og boxplay
Det kan opdeles som med og uden Finland og Sverige

Samlet set, scorer Danmark på 30% af deres powerplay. 3 mål i 10 forsøg. Men tager vi Finland og Sverige ud af den ligning, er vi faktisk oppe på 42% effektivitet!

Boxplay, ja samlet set var vi ikke gode, der blev scoret mod Danmark i 60% af vores boxplay, men igen tager vi Finland og Sverige ud af den ligning, så bliver der kun scoret i 30% af vores boxplay.

Danmark har en håndfuld spillere fra truppen, der kan være med i U19 VM om to år, og det er allerede nu at de der gerne vil med om to år, skal begynde at forberede sig. Der er meget spillerne selv kan gøre for at optimere.

Trænerteamet.
Michael Dahl og Jens Hagbarth er de to herrer bag den historiske placering, og de skal have al mulig ros for det arbejde de har lagt i U19 arbejdet.

Skal der succes, ja så kræver det kontinuitet på trænerposten.

Dahl og Hagbarth sikrede først dansk oprykning for to sæsoner siden og nu den historiske placering.

STÆRKT ARBEJDE.

Fremtiden, ja forbundet har slået stillingen op som ny landstræner for U19, og for første gang er der krav på denne stilling i form af niveau på din uddannelse og din erfaring.

Feltet af ansøgere bliver smalt, men det er den eneste rigtige vej.

Typisk kommer 4-6 spillere fra en U19 VM trup med til A VM, interessant hvem der tager next step. Unge Mathias Glass har allerede gjort det, men hvem er mere sulten og hvem er tilfreds med bare at have været med til U19.

Forhåbentlig har vi mange spillere, der vil investere, og udvikle sig, og dermed udvikle ligaen.

Advertisements

Leave a Reply

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out / Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out / Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out / Change )

Google+ photo

You are commenting using your Google+ account. Log Out / Change )

Connecting to %s

Blogstats

  • 513,425 hits
%d bloggers like this: