Helsingør blev i ligaen…en snak med træner Jesper Frank

Leave a comment

20/04/2017 by Steen Houman

Hvorfor vandt i oprykningsspillet?

Vi afgjorde reelt kvalkampene på de første 2 perioder i kampen i Strandby, som vi vandt 7-1 og spillede meget stærkt med en aggressiv defensiv, gode spilvendinger og kynisk udnyttelse af standardsituationer i form af powerplays og frislag.

Der er ingen tvivl om, at hvor vi i mange af ligakampe i år som oprykker har haft de små marginaler imod os, fordi vi manglede de sidste 10% skarphed i forhold til de etablerede ligahold, så havde vi imod Strandby-Elling modsat lige det ekstra gear, der gjorde, vi kunne trække fra selv om spil og chancer egentlig ikke var så ulige fordelt.

De ’sidste 4 perioder’ spiller vi lige op, og jeg vil i høj grad rose Strandby-Elling for at kæmpe sig tilbage i det samlede opgør. Især beslutningen om at trække keeperen med 5 minutter tilbage af kamp 2, hvor de lå under med 5 mål samlet kom totalt bag på mig – og var lige ved at bringe spændingen tilbage for alvor med 2 hurtige og flotte scoringer i spil 6 mod 5.

Hvilke tre spillere hos Jeres modstandere i kvarten imponerede dig og hvorfor?

Strandby-Elling imponerede mig først og fremmest med bredden af deres trup. De manglede eftersigende en del profiler, men spillede på mange spillere i 1. kamp, og trods en lidt smallere trup i returkampen, gik de frisk og uimponeret til opgaven.

Niklas Hoppe og Magnus Jensen skilte sig ud, synes jeg, med rigtig mange gode aktioner, men generelt synes jeg, hele holdet holdt et stærkt niveau. Jeg håber, de kan holde sammen på de unge spillere, og blive en udfordrer eller i hvert fald et alternativ for seriøse spillere til Frederikshavn og Brønderslev på længere sigt.

Hvordan ser du som træner Jeres sæson?

Selv om man altid kan se tilbage på dele af sæsonen, man ønskede var forløbet anderledes, så er jeg overordnet tilfreds med vores første år i ligaen. Springet fra 1. division til liga var og er historisk stort, og trods et par plamager undervejs i form af nogle ordentlige øretøver, så har synes jeg, vi har bevist, vi kan være med på højeste niveau.

Sejren over Brønderslev står selvfølgelig som det helt store højdepunkt, men i det hele taget leverede vi stærke præstationer i efteråret, hvor vi over 14 dage var millimeter fra at tage point i kampene mod Sunds, Copenhagen og Skanderborg, hvilket havde givet helt andre forudsætninger for at jagte en slutspilsplads.

Efter VM pausen kom vi desværre aldrig tilbage på samme niveau, hvorfor en placering som nummer 9, realistisk set, var det bedste, vi kunne præstere. 

Hvis du skulle bestemme hvordan struktur på liga skulle se ud til næste sæson, hvad ville du så ønske og hvorfor?

Uha, jeg har kommenteret meget på ligastrukturen de sidste 10 år og har efterhånden erkendt, at det eneste man kan blive enige om i toppen af dansk herrefloorball er at være uenige. Godt halvdelen af ligaklubberne ønsker at bruge ligaen som løftestang for generel udvikling af dansk floorball, og advokere for krav til ligaklubberne om at allokere resurser i retning af udvikling af produktet som helhed, mens den anden halvdel blot ønsker at spille kampe på så højt niveau som muligt, og vil bruge resurserne på at skabe bedst-mulige forudsætninger for eget ligahold.

Jeg kan for så vidt forstå argumenterne i begge lejre, men det er meget svært at se et fælles fodslag for disse to kontrapositioner i den nærmeste fremtid. For mig at se er der 2 overskyggende problemer:

  1. Turneringen for de 8-10 bedste hold indeholder for få kampe og er for dyr primært i form af transport udgifter (hvorfor den netop ikke kan udvides i antallet kampe)
  2. Fødekæden af hold og spillere i næste lag fra 10-20 er stort set udhulet og består, bortset fra nogle få ’udviklingshold’ med meget langsigtet potentiale, stort set kun af hygge/motions-hold i øst og 2.-3. hold i vest og nord.

 

Vi har tidligere talt for en øst-vest konference model, hvor man stadig har grundspilskampe mod hold fra modsatte konference, men flere kampe mod hold fra egen side. Jeg kunne godt tænke mig en 6+6 holds model, med en kamp mod modsatte konference (3 ude og 3 hjemme, 6 kampe) og 3 kampe mod egen konference (15 kampe, dvs grundspil med 21 kampe i alt), og så lade konferencestillingen dikterer slutspils-kampene på kryds øst-vest, 1mod4 og 2mod3, som det tidligere har været tilfældet, og et øst-vest opdelt nedrykningsspil for nummer 5-6 i hver konference mod respektive vindere af 1. div.

Det ville give færre omkostninger for oprykkere, flere kampe og mulighed for brug og udvikling af unge spillere (især hos topholdene), det ville sikre op-og nedrykning ballanceret mellem øst og vest (et andet KÆMPE problem med den nuværende struktur, som ville være knækket over allerede i år, hvis vi havde tabt til Strandby, med helt uoverskuelige konsekvenser og behov for udligning af transport udgifter imellem øst og vest). Og så ville jeg personligt gerne, at man gik tilbage til at krydse over i første runde af slutspillet.

Valg af modstandere ved nuværende struktur er utvivlsomt præget af økonomiske overvejelser og ønsket om at slippe for de lange ture, hvilket er fuldt forståeligt, men det var en del af charmen ved dansk slutspilsfloorball, som er delvist forsvundet.

Advertisements

Leave a Reply

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out / Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out / Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out / Change )

Google+ photo

You are commenting using your Google+ account. Log Out / Change )

Connecting to %s

Blogstats

  • 603,789 hits
%d bloggers like this: