U17 guldfinale Frederikshavn – Benløse 5-4

Leave a comment

April 12, 2017 by Steen Houman

Jeg har set mange U17 finaler, og hvert år bliver jeg overrasket hvor intense finalerne er og hvor mange talenter der er i Danmark.

Igen i år var det ikke overraskende Frederikshavn og Benløse der var i finalen, de har en bredde som ingen kan ramme og de har igennem mange år arbejdet målrettet med ungdommen.

En U17 finale er samtidig der hvor du har spillere der kan have et niveau eller to over andre spillere, da de kommer med erfaring fra ligaen, og disse spillere er pludselig i den grad profilerne på holdet.

Den store udfordring er at få holdet til at spille som et hold, og ikke blot give bolden til de gode spillere, og satse på de afgør tingene.

U17 finalen i år, er vel den kamp med flest tilskuere i ungdomssammenhæng, for igen i år lå den sammen med landsstævnet, og hvilken kulisse det var. Fedt.

Hjemmeholdet Frederikshavn kom blæsende ud og de satte et højt tryk på Benløse, der dog har så meget tro på eget spil, så de lykkedes at spille sig uden om.

Men Frederikshavn havde hurtige pasninger og de har spillere der kan afslutte og når der spiller opportunistisk som de gjorde, så kommer mulighederne, og efter 1.09 fik de starten de gerne ville med et fint mål, og da Frederikshavn øgede til 2-0 kort efter, så lignede Benløse et nervøst mandskab. Begge to mål sat ind af Benjamin Velgaard og Mathias Hørbye, som i øvrigt lavede assist til hinanden.

Benløse kom igen, kynisk udnyttede de den første udvisning i kampen, og Mathias Glass lavede den udligning på egen hånd. Klassemål.

Så var Benløse med i kampen igen, og Frederikshavn fik ikke lagt et sådan tryk som i starten, og Benløse holdt moment og fik udlignet til 2-2 som følge af et klogt frislag hvor spillerne var klar på riposten

Chancerne var der i første periode til at score for begge hold, men målene udeblev men der var tid til at se specielt Rasmus Ravn spille med stor autoritet i Benløses forsvar.

Stillingskrigen fortsatte i anden periode, men det var Benløse der fik scoret først efter28.36, i en hektisk kamp. Benjamin Sørensen satte den på assist af Mathias Glass.

Målet var fint eksempel på spillernes niveau, evnen til at turde holde i bolden og ligge de kloge pasninger.

Frederikshavn arbejdede videre for udligningen, og det skabte huller bagude, men ingen mål, og de sidste to min af anden periode spillede Frederikshavn for anden gang i overtal, uden at udnytte muligheden.

Da Frederikshavn for 3.gang fik chancen i powerplay kort inde i 3.periode, så vidste de fleste at nu skal de tage chancen, for at få udlignet, men igen overlevede Benløse, men næppe var Benløse blevet fuldtallige før Frederikshavn slog til og udlignede til stor begejstring for hjemmeholdets tilskuere. Et flot mål hvor bolden bliver erobret og der skydes langt udefra, men skyder du aldrig, scorer du aldrig mål, og det var et flot mål.

Benløse havde stor opbakning i hallen ligeså, og blot et minut efter udligningen, kunne deres fans juble over at Benløse førte igen. Asger Garder lavede sit andet mål i finalen, assisteret af Mathias Glass igen, og så var Frederikshavn lige vidt.

Målet viser hvilken klasse begge hold har. At Frederikshavn presser enormt højt og tør dette, men hvor det på fornenemmeste vis bliver straffet af Benløse.

Tiden tikkede og Benløse håndterede endnu en udvisning på fornem vis, og afvise Frederikshavn fra at score.

Der skulle et selvmål til i tiden 15.58 til at få Frederikshavn med i kampen igen, og blot et minus senere, så kom den gyldne mulighed for Benløse. Bolden bliver lagt ind foran mål hvor skosnuden hos en Benløseforsvarer retter den af. Surt

Udvisning til Frederikshavn, og Benløse tog klogt timeout, med små 3 min tilbage af kampen, var dette momentet. Med tanke på at Benløse havde udnyttet deres første powerplay, så var stemningen i hallen på kogepunktet.

Benløse lavede et fornuftigt powerplay, og de havde skudene, men uha hvor de unge Frederikshavnere arbejdede for sagen, og de kunne lettet ånde ud, da de overlevede at spille i undertal.

To af finalens store spillere afgjorde så kampen 21 sekunder før tid, en af kampens helt store profiler Benjamin Velgaard trækker op og laver en afslutning?, der tager banden bag mål og ryger hen til Oliver Bak på bageste stolpe der sætter bolden i tomt mål næsten.

Skuffelsen var stor hos Benløse, det skal den være og omvendt fik følelserne lov at komme til fuld udtryk hos Frederikshavn.

Sådan skal det være i en U17 finale, og sådan bliver det i en så tæt finale, med så mange dygtige spillere.

Begge holds trænere skal have ros herfra, og selvom Benløse sikkert godt vil have byttet deres sølv med guld, når de var så nær, så skal begge holds succes ikke måles i medaljer, men I hvor dygtige de er i at udvikle spillere der kan være med på liganiveau.

Her kan jeg kun sige godt arbejde til begge trænere og klubber, for med succes har en del af de her drenge allerede fået masser af spilletid på liganiveau.

Benløse
Mathias Glass 1+2
Asger Garder 2+0
Mikkel Christensen 1+0
Benjamin Sørensen 1+0
Niklas Vestergaard 0+1

4 x 2 min

Frederikshavn
Benjamin Velgaard 1+2
Mathias Hørbye 1+1
Frederik Nielsen 1+0
Oliver Bak 1+0
Selvmål 1

2 x 2 min

Advertisements

Leave a Reply

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out / Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out / Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out / Change )

Google+ photo

You are commenting using your Google+ account. Log Out / Change )

Connecting to %s

Blogstats

  • 533,098 hits
%d bloggers like this: