Stort ansvar på få skuldre

Leave a comment

January 23, 2017 by Steen Houman

Danmark drager til Spanien og spiller VM kval med damelandsholdet og om en uges tid går det løs. Truppen der er udtaget består af 20 spillere, og der er blot tre spillere der er debutanter i VM sammenhæng. Det er Laura de Fries, Mette Funch og Kia Teildorf.

På den måde ser det fornuftigt ud for Danmark, der kommer med en trup med erfaring, men også en ung trup på blot 22 år.

Stjernen
Cecilia Di Nardo er i sin egen klasse, sådan er det og Danmark skal være glade for at have en spiller af en sådan kvalitet. Hun alene kan afgøre kampene for Danmark, og i forhold til den afgørende kamp mod Norge, kan hun gøre en stor forskel.

Profilerne offensivt
Caroline Christoffersen fik ved seneste VM vist hvilken spiller hun er. Hurtige fødder og god spilforståelse kombineret med god teknik, så er hun en angriber der skal lave Danmarks mål.
Annika Bengtsson er spilleren med overblik og som kan holde på bolden og lægge de gode pasninger der fører til mål. Rollen som spilleren der skal binde forsvar og angreb sammen ligger her.
Emma Vistisen den unge forward fra Hvidovre kunne godt gå hent og sit internationale gennembrud. Hun er hurtig i spilopfattelsen og har gode afslutninger

Tempo
Jasmin Damm har så mange gode kompetencer i sit spil. Bevægelig, spilintelligent og pasningssikker. Hun kan om nogen sætte fart i spillet. Eneste man kan klandre hende for, er manglende mål internationalt. Hun får en vigtig rolle på holdet.

Anne Sofie Thaarup er ganske som Jasmin Damm en spiller med mange kompetencer. Hun er en af ligaens bedste spillere, men mangler endnu det med at lave point internationalt. Men hun er som Jasmin Damm vigtig spiller.

De vigtige backer
Maria Olausson er rutineret, stærk, pasningssikker og læser spillet. Danmarks suverænt bedste back.
Eva Knudsen god fysik, arbejder stenhårdt og laver faktisk en del point fra backpladsen
Martina Mörch debuterede ved seneste VM og gjorde fint indtryk. Hun er bare blevet bedre og det bliver interessant at se om hun har taget et skridt mere op i niveau
Maria Helander er en klog spiller der tager ansvar og gerne vil have bolden. Vigtigt med spillere der tør, og det gør Helander.

Hvem laver mål
Det bliver Cecilia Di Nardo, Caroline Christoffersen, Annika Bengtsson og Emma Vistisen der bliver spillerne der skal lave point.
Så bliver det spændende at se hvem af backerne der støder med op. Både Maria Olausson og Eva Knudsen kan lave en del point.

2 eller 3 kæder?
Danmark har et interessant program i VM kvalen. Holdet spillet fire kampe på fire dage. Mod de to ’nemme’ modstandere i gruppen Slovenien og Frankrig, skal Danmark nok køre med tre kæder.

Mod Sverige veksle mellem to og tre kæder og mod Norge to kæder.

Men om landstrænerteamet er enige i den vurdering, det må vi se.

Argumentet herfra er at kampen mod Sverige kommer til at blive en kamp hvor der skal løbes meget. Spillerne skal have lidt hvil, men må omvendt ikke tabe for stort. Offensivt får vi intet mod Sverige, det handler om at begrænse nederlaget til så få mål som muligt.
Den danske  3.kæde er overmatchet mod Sverige, de skal dog ind for at spillerne kan få lidt luft.

Efter kampen mod Sverige kommer to nemme kampe mod Slovenien og Frankrig, her skal 3.kæden vise sit værd og kunne spille i højt tempo så der bliver lagt maksimalt pres på modstanderne. Der skal vindes og der skal score mål, mange mål.

Så følger den afgørende match mod Norge, vi taber ved seneste VM med 0-2 til Norge. En sejr her, sender Danmark til VM formodentligt. Her skal Danmark toppe holdet, og skal det lykkedes, skal Danmark have spillet med flere end blot to kæder i de tre foregående kampe. Ellers har spillerne ikke det fysiske overskud til at kunne holde tempo i 60 min og sidste periode kan blive kostbar!

Hvem kan få et gennembrud af
Katrine Andersen, back
Nanna Sørensen
Kristine Sørensen

De tre spillere er unge og allerede etablerede som profiler i den hjemlige liga. Dem glæder jeg mig til at se

Med for at lære
Klara Fjorder
Kia Teildorf
Laura de Fries
Mette Funch

Fire dygtige spillere som kan udvikle sig meget.

Kæderne
Første kæde
Cecilia Di Nardo
Caroline Christoffersen
Annika Bengtsson

Maria Olasson
Martin Mörch

Anden kæde
Jasmin Damm
Emma Vistisen
Carina Vestergaard

Maria Helander
Eva Knudsen

Anne Sofie Thaarup og Kristine Sørensen banker på til en plads her.

Keeperne
Camilla Bjerregaard viste klassen ved seneste VM, hun var en særdeles vigtig brik for Danmark. Hun er det naturlige førstevalg.

Men Danmark har en særdeles kompetent backup i Sara Lund, der holder højt niveau og har et eminent boldøje og blik for spillet.

Ligaen, mangel på matchning?
Skal der være en bekymring herfra, så er det manglen på tætte kamp for en del af spillerne. I liga sammenhæng er vestrækken delt op i nord og syd, og de gode hold, ja der er ikke nogen tætte kampe at hente. Kun når AaB møder Frederikshavn i nord.
Det kan blive et problem, at spillernes klubtræninger har højere niveau end klubkampe.

Danmark har ikke spillet en landskamp i meget lang tid for damerne, og nok er der spillet træningskampe mod klubhold, men noget andet er en landskamp.

Det kan blive udfordringen og det der koster nederlag mod Norge, at spillerne ikke er matchet godt nok i den hjemlige liga.

Godt nok har vi en profil i Cecilia Di Nardo, men når den afgørende kamp skal stå mod Norge, så skal der tempo på.

Danmark har et lovende og talentfuld hold. Men det kan blive vanskeligt at komme til VM.

Opskriften er
Først pindsvinetaktik mod Sverige og hold scoringen nede, men om vendt skal Danmark turde holde i bolden og ikke bare smide bolden væk. Så evner vi at kunne holde fast i bolden i længere perioder er meget vundet.

Så er det de to nemme kampe der skal vindes, og gerne med mange mål.

Finalen mod Norge, igen skal Danmark vise at vi tør have bolden for der skal en sejr til. Sidst vi mødte Norge, som vi traditionelt har det svært mod, tabte vi blot 0-2. I en kamp hvor spillerne viste højt niveau.

Kan vi det igen?

 

Advertisements

Leave a Reply

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out / Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out / Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out / Change )

Google+ photo

You are commenting using your Google+ account. Log Out / Change )

Connecting to %s

Blogstats

  • 514,061 hits
%d bloggers like this: