Optakt pokalfinalen herrer Brønderslev – Copenhagen

Leave a comment

January 12, 2017 by Steen Houman

Copenhagen fik i deres seneste kamp i ligaen noget at tænke over, de fik på egen bane noget af en snitte mod Brønderslev, da de tabte 4-13.

Nu står de overfor hinanden igen, denne gang i pokalfinalen, og Copenhagen har uden tvivl tænkt over, hvad gør vi mod Brønderslev.

To spørgsmål trænger sig på for Copenhagen, skal vi spille vores normale spil eller ændre taktisk. Skal vi tidligt toppe holdet!

To centrale spørgsmål der kan blive meget afgørende for finalens udfald.

Hos Brønderslev der er på hjemmebane, der bliver det kunsten at holde fast i det som virkede så godt i kampen mod Copenhagen for en uge siden, men ligeså at holdet ikke må undervurdere Copenhagen, trods den overbevisende sejr på 13-4.

Brønderslev har med forstærkninger de har fået i vinterpausen, set stærke ud på specielt det offensive. Mens det defensive er styrket mere i bredden, om end en spiller som Ronnie Schou der er kommet til, er en skudtrussel udefra.

Brønderslev har historisk altid sat deres lid til en stærk offensiv, og så har Anders Kjær i målet, måtte holde forsvaret på tæerne.

Det bliver nøglen til succes for Copenhagen. At kunne stække offensiven, og kunne holde fast i bolden, så det ikke bliver angreb på angreb!

 

Historik
15 gange har de to hold mødtes i ligaen i enten grundspillet eller slutspillet, 6 sejre til Brønderselv og 2 sejre til Copenhagen i de otte kampe der har været i grundspillet.

I slutspilssammenhæng har de rendt ind i hinanden to gange de seneste 4 sæsoner. Forrige sæson med 3-0 sejr til Brønderslev og sæsonen inden 3-1 sejr til Copenhagen.
2016/17
Brønderslev – Copenhagen 3-8
Copenhagen – Brønderslev 4-13

2015/16
Brønderslev – Copenhagen 15-6
Copenhagen – Brønderslev 7-12
Slutspil
Brønderslev – Copenhagen 6-5 (OT)
Brønderslev – Copenhagen 10-7
Copenhagen – Brønderslev 4-13

2014/15
Brønderslev – Copenhagen 4-3
Copenhagen – Brønderslev 5-6
Slutspil
Brønderslev – Copenhagen 6-5 (sv)
Brønderslev – Copenhagen 2-8
Copenhagen – Brønderslev 6-2
Copenhagen – Brønderslev 7-4

2013/14
Brønderslev – Copenhagen 7-4
Copenhagen – Brønderslev 9-6

2012/13
Mødtes ikke

Profilerne:
Brønderslev:
Andreas Glad, spilleren der har lavet flest point sammenlagt de seneste tre sæsoner i ligasammenhæng, han er uhyggelig skarp og har en evne til at stå det rigtige sted. Så kan det nok være mange mål er ’enkle’ at sætte, men kunsten at komme i den rigtige position er pivskarp, og det gør ham til hyperfarlig.

Niklas Juul er skiftet til Brønderslev i vinterpausen, og han har tradition for at lave mange point. Seneste sæson lavede han for første gang flere assister end mål. Men evnen til at at afgøre kampe med mål har han. I DM finalen for et lille års tid siden viste han hvor skarp han var med et afgørende mål.

Niklas Knøsen, startede sæsonen som back, men er rykket frem i forwardlinjen. Han har måske Danmarks hurtigste skudafvikling, og få kan som han afslutte direkte på en pasning. Det gør ham særdeles farlig. Assister er ikke noget Niklas Knøsen gør sig i.

Copenhagen:
Jesper Schow, han er ikke blevet tyndere i hårtoppen, men alderen kan han ikke løbe fra. Til gengæld kan den 35 årige angriber stadig smutte fra alt og alle med sit rappe fodskifte og eminente spilopfattelse.
Det er sjældent Jesper Schow går fra banen uden at lave point, men det skete i nederlaget på 4-13 til Brønderslev.

Nikolaj Parbo, han kan utroligt meget og når det hele går op i en højere enhed, så er han total uforudsigelig i sit spil, og kan score mål fra alle mulige steder. Han er spilleren der kan være anonym, for derefter med stor kølighed at score.

Alex Jensen, nordjyden har stadig rekorden for det højeste pointsnit til et VM for Danmark. Nu er Alex Jensen rykket ned i forsvaret og har backen. Her har han trods defensive pligter ikke glemt målinstiktet. 11 mål og 6 assister er det blevet til.

De unge talenter:
Anton Madsen (Brønderslev) bliver bare bedre og bedre sæson for sæson, sidste sæson lavede han 16 point i alt, det har han allerede lavet i denne sæson.

Simon Bondo (Copenhagen) er en spiller der stadig er ganske ung, men han spiller modent og tager ansvar. Bid mærke i det navn.

Keeperne:
Anders Kjær (Brønderslev), han kan være irriterende for modstanderne, for han har en evne til at placere sig rigtigt i målet og gøre det svært at score.
Anders Kjær har naturligt været med omkring landsoldet i mange år, og han har ro men også en ild der handler om at vinde og få forsvaret til arbejde ordentligt.

Rasmus Engelhardt Frie eller Kristian Thorup er de to keepere som Copenhagen har brugt. Thorup som den lidt mere rutinerede keeper, mens Engelhardt Frie er en ung keeper på vej frem og som træner mere end mange andre keepere, specielt på egen hånd.

Arbejdsmænd:
Johan Uppström er svenskeren der har været mange sæsoner i Brønderslev, og Upström er ikke den spiller du ligger mest mærke til. Det er ikke mange point han laver på en sæson, men han er holdets mand og Upström laver få fejl og han er meget pasningssiker og det er ofte ham der sætter spillerne op der ender med at få assisten.

Esben Køhler har tidligere lavet langt flere point, men den evigt arbejdsomme Køhler har fået en anden rolle på holdet, men han binder rigtig meget sammen hos Copenhagen.

Så er der
Claus Nisbeth og Bertram Skotte fra Copenhagen samt Rasmus Overgaard, Steffen Jensen og Sune Reinert fra Brønderslev, super dygtige spillere som snildt kunne have været med blandt de tre profiler. Hold øje med de spillere.

 

Advertisements

Leave a Reply

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out / Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out / Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out / Change )

Google+ photo

You are commenting using your Google+ account. Log Out / Change )

Connecting to %s

Blogstats

  • 533,494 hits
%d bloggers like this: