Kunsten at dække op

Leave a comment

September 22, 2016 by Steen Houman

Det er altid dejlig let at sidde på sidelinjen og se på hvad der sker i kampens hede og derefter kommentere på den.

Jeg var oppe og se kampen mellem de to oprykkere Helsingør og Skanderborg, og ofte er det en lille fejl der afgør kampen.

Helsingør var bagud med 1-2 da en fejl afgør og lukker kampen.Situationen er denne. Hjemmeholdet har frislag nede i Skanderborgs zone, og om 6 sekunder der har Skanderborg scoret til 1-3.

Helsingør står ganske rigtigt, og de må have indøvet denne situation. Spilleren med bolden har flere muligheder.

hft1

Herunder kan du se at bolden bliver spillet op langs banden, bolden kan anes i den røde cirkel og Skanderborgs #17 går ud og stresser spilleren der står klar til at få bolden. Helsingør er i gang med en indøvet situation, for en spiller bevæger sig fra frislaget ind mod mål, det næste som sker bliver fatalt for hjemmeholdet.

hft2

Helsingørspilleren får slet ikke kontrol på den pasning han spiller med beghånden, den ryger op i luften, og spørgsmålet er om en pasning retur mod hjørnet var klogt, for en Skanderborgspiller står og lurer for at kunne snuppe den. Bolden kan ses i den lille røde cirkel herunder. Spilleren har nu lavet fejl 1, og er ivrig efter at rette op på den, men får placeret sig meget forkert.

hft3

I sin iver for at redde bolden, kommer Helsingørspilleren på den forkerte side af Skanderborgspilleren som det kan ses herunder. Havde han nu fået fat i bolden, havde det ikke været et problem. Men det gør han ikke.

hft4

For på billedet herunder, ja der får Skanderborgspilleren enkelt spillet en medspiller fri, og nu går det den modsatte vej. Bolden ses i den røde cirkel.

hft5

Skanderborg er nu 2 mod 1, og backen skal nu være smart…normalt gælder reglen at skærme for en pasning og lade keeper klare skuddet. Men bemærk at #8 fra Skanderborg er leftspiller, og ikke optimal til at modtage en pasning…den kunne backen have med i overvejelsen. Men det går meget stærkt og beslutning skal tages.

hft6

Backen fra Helsingør står lidt og gør hverken det ene eller det andet, han dækker ikke #8 optimalt op, og stresser ej heller spilleren der skyder…Helsingørs keeper sidder rigtigt placeret, om han så kan tage skuddet, det er så en anden snak

hft7

Det er ofte en sekvens der afgør en kamp. her blev en dårlig modtagelse af en pasning og efterfølgende fejlplacering fatal for Helsingør, som havde fat i Skanderborg og jagtede 2-2.

Nu blev det 1-3 i stedet og så var den kamp slut.

 

 

 

 

Leave a Reply

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out / Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out / Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out / Change )

Google+ photo

You are commenting using your Google+ account. Log Out / Change )

Connecting to %s

Blogstats

  • 416,405 hits
%d bloggers like this: