Sydsjællands Floorball Club ude på de Vilde Vulkaner!

Leave a comment

July 13, 2016 by Kristine Hamann

Hej Michael (Kasserer og engageret frivillig i Sydsjællands Floorball Club).

Jeg har ikke kunne undgå at høre i har været ude og vise floorball faner frem, så jeg må bare høre jer, hvad er det for noget med vilde vulkaner?

Det er rigtigt det har vi, Vilde Vulkaner Vordingborg er Danmarks største børnefestival.

1.jpg

Første festival blev afholdt i 1995 med deltagelse af ca. 1100 gæster fra SFO’er og har været afholdt hvert år siden i den første uge af skolernes sommerferie. Vilde Vulkaner Vordingborg har nu deltagelse af mellem 9.000 – 10.000 gæster fra institutioner med børn i alderen 7-14 år.

Institutionerne bruger festivalen som et alternativ til den traditionelle koloni og kommer fra hele Danmark. Festivalen er fyldt med aktiviteter, musik, leg og fællesskab på tværs af alder og kommunegrænser. Vilde Vulkaner Vordingborg er en institution i Vordingborg Kommune og en del af Kultur og Fritidssekretariatet.

I foråret 2016 blev Sydsjællands Floorball Club kontaktet af styregruppen bag Vilde Vulkaner, med en forespørgsel på, om vi havde lyst til at deltage som hjælpere på festivalen.

Vi blev hurtigt enige med styregruppen om, at vi ikke kun ville stille hjælpere til rådighed, men at vi også gerne ville stå for en aktivitet på festivalen.

Vi så dette som en perfekt mulighed for at vise vores sport frem for festivalens 11.000 deltagere, og valgte at sætte 2 floorball baner op i festivalens legeområde.

Vilde Vulkaner stillede banernes gulv til rådighed, som blev lejet hos virksomheden ”Hold da helt fest” i Vordingborg.

Sydsjællands Floorball Club stillede bander, mål, stave, bolde og dommere til rådighed.

2.jpg

Den 29. og 30. juni 2016 deltog vi så i børnefestivalen Vilde Vulkaner, hvor vi stillede to floorball baner til rådighed for de unge og underviste dem i de grundlæggende regler og teknikker i floorball, samt stod for at igangsætte små kampe af 3 – 5 minutters varighed.

Yderligere stillede vi frivillige til rådighed til at assistere den lokale virksomhed ”Danlej” med at bemande deres 8 meter høje og 40 meter lange svævebane.

Samlet har vi lagt over 220 frivillige timer i at deltage på Vilde Vulkaner. Timerne er fordelt på 32 frivillige hjælperes indsats og bestyrelsens planlægningsarbejde op til festivalen. Det synes vi selv er ret flot at en forening bestående af 60 medlemmer.

Interessen fra deltagerne på festivalen var enorm og der var konstant aktivitet på begge baner. Der blev kun lige tid til en enkelt hurtig kamp mellem andre af festivalens frivillige voksne.

Vi mødte børn og unge der aldrig havde prøvet sporten før, men som blev bidt af det med det samme. Når deres kamp var færdig, løb de direkte tilbage i køen, for at komme tilbage på banen.

Mange af børnene havde efter et par kampe selv sammensat deres 3-mands hold og udfordret andre 3-mands hold, så de hele tiden blev bedre til at spille sammen, når de var det samme hold der hele tiden spillede sammen.

Der var også enkelte rutinerede floorball spillere på festivalen, der viste deres kunnen på banen. Vi siger tak til Hvidovre, Rødovre og Holbæk for at deres ungdomsspillere var gode repræsentanter for sporten på banen, og godt arbejde med have skabt så talentfulde spillere, som dominerede banen, når de var i aktion.

Hele Vilde Vulkaner konceptet er fantastisk og det var en fornøjelse at deltage. Alle børn var glade, gode til at stå i kø og gode til at tage imod instruktioner. Alt foregik i en glad og positiv atmosfære.Vi håber at vores deltagelse i Vilde Vulkaner 2016 giver flere nye floorball spillere rundt omkring i Danmark, når næste sæson går i gang.

Vi i Sydsjællands Floorball Club håber derfor meget på at blive inviteret til at deltage på festivalen igen i 2017, da det virkelig var en succes.

Tusind tak Michael, meget inspirerende at høre om, god vind til jer alle i klubben!

Vi slutter med lidt information om klubben nedenfor til dem der er interesseret i baggrunden for klubben.

13528664_1144202635639912_3254232301297108475_n.jpg

Sydsjællands Floorball Club blev stiftet i februar 2015, og klubben har siden da arbejdet intenst for at promovere floorball i Vordingborg kommune.

I Sydsjælland Floorball Club er der fokus på en sund balance mellem samvær, fællesskab og det motiverende konkurrenceelement.

Det ønskes, at hvert enkelt medlem skal udvikle sig i et miljø, hvor såvel legen som konkurrencen er i centrum.

Gennem leg, motiverende træning og godt kammeratskab, vil foreningen gøre floorball til en af de fremtrædende sportsgrene i Vordingborg kommune.

Sydsjællands Floorball Club er blevet udvalgt til at være spydspidsforening i den store danske idrætsvision – Bevæg dig for livet – hvor der i år 2025 skal være 50% af befolkningen, der dyrker idræt i en idrætsforening og 75% af befolkningen, der er fysisk aktive.

Vi er på det første år gået fra 0 – 60 medlemmer og har en målsætningen om at nå 100 betalende medlemmer inden for de næste 2 år.

Vi har hjemmebane i Iselingehallen i Vordingborg.

Klubben har hold for de 3 – 6 årige, 0.-3. kl., 4.-6. klasse 7.kl.-17 år, et herre senior hold, et dame senior hold, hold for motionister og vi tilbyder familiefloorball.

Klubbens børnehold deltager i stævner på Sjælland og har senest vundet guld til et stævne afholdt i Ringsted.

Klubben herrehold sluttede sæsonen 2015/16 på en 6. plads i serie 1 og arbejder med en målsætning der hedder top 3 i næste sæson. Dameholdet skal i næste sæson spille 2. division og målsætningen her er top 3.

I 2015 var foreningen nomineret til at blive årets idrætsforening i 2015 og deltog i kårings eventen i multicentret i Præstø. Vi arbejder for at opnå resultater der gør at vi kan blive indstillet igen i 2016.

Sydsjællands Floorball Club er en del af den åbne skole og har på Gåsetårnskolen introduceret floorball til 7.-8. årgang på linjen Krop og bevægelse, samt deltaget i idrætsundervisningen på 2. årgang.

10 klassecentret har ligeledes lånt udstyr af klubben, og er blevet undervist af et af klubbens medlemmer.

Sydsjællands Floorball Club arrangerer floorball stævner for firma- og motionshold. Stævnet bliver afholdt i Iselingehallen og havde ved sidste afholdelse deltagelse af 17 hold

Stævnet var en succes og klubben har efterfølgende fået en masse positiv respons fra deltagerne. Klubben planlægger at afholde flere firmastævner samt et skole/SFO stævne fremover 🙂

Advertisements

Leave a Reply

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out / Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out / Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out / Change )

Google+ photo

You are commenting using your Google+ account. Log Out / Change )

Connecting to %s

Blogstats

  • 509,621 hits
%d bloggers like this: