10 hold i ligaen

1

23/06/2016 by Steen Houman

Det er da særdeles glædeligt at TU er lykkedes med at skaffe 2 hold mere til ligaen. 1.april meldte Helsingør ud de var klar, og nu er næste klub klar.

Jeg spurgte klubbens mangeårige formand om dette, så læs med og hør hvad Skanderborgs formand Rene Toustrup svarer.

Hvad gør at Skanderborg vælger at takke ja til en plads i ligaen?
Vi har fået en henvendelse fra en flok tidligere elitespillere, fra Frederikshavn, Brønderslev, Sunds/Herning og Århus. Vi har afholdt møder (telefonisk, mail og face to face) og har gennemgået Skanderborgs koncept som floorballklub, og deres ideer til et samarbejde.  En af de vigtigste parametre er at de IKKE bliver en klub i klubben, men en del af Skanderborg Floorball.  Holdet er derfor ikke et lukket hold, så vores spillere kan spille sig til en plads på holdet, hvis talentet er der. Samtidig indgår de spillere der kommer i alt hvad der har med Skanderborg Floorball at gøre, f.eks. oprydning efter festival, diverse udvalg, promovering af klubben, dommerbord, osv.

Hvad kommer det til at betyde for Jer som klub?
Set udefra, så er det vel ikke just en trup baseret på spillerne fra sæsonen der er afsluttet, der er stærk nok, hvordan ser det ud med forstærkninger?

For klubben kommer det til at betyde at vi kommer på landkortet over eliteklubber. Samt at vi kan tilbyde vores talenter at prøve sig på højeste plan, uden at de skal forlade klubben.  Hvor mange spillere vi har, der skal supplere de spillere der kommer, det har jeg ikke overblik over, før at de har trænet sammen nogle gange. Samtidig vil de spillere der kommer, hjælpe til med vores U8, U10 og u12 hold, hvor de vil komme med input til spillere og trænere, så vi kan give vores 3 ungdomshold nogle gode oplevelser, og suppleret med vores 3 gode ungdomstrænere, så får de en ret god ballast til fremtiden.

En tur i ligaen koster let 100.000 til at starte med, er Skanderborg klar på den udfordring på økonomien?
En af de væsentligste ting i dette projekt, var økonomien.  Vi har gennemgået mulighederne, for at det hele til at hænge sammen. Vi har lavet et budget i samarbejde med de drenge der kommer, og har kigget på nye sponsorer- Sponsorer er ikke det vi har brugt mest tid på i klubben førhen, men det bliver der nu, og et par stykker er på vej ind som sponsor.  Så økonomien er den del vi har aller mest styr på lige nu, så det kommer til at gå godt.

Kan du løfte sløret for hvem der bliver træner for holdet?
Desværre ikke, da der stadig er nogle emner på bordet. Thomas Glad fortsætter som herre 2 træner, men lur mig om den kommende Elitetræner, ikke drager nytte af Thomass taktiske evner som træner.

Der er ikke lang tid til sæsonen starter, hvordan ser jeres træningsplan ud fra nu og frem til sæsonstart?
Vi mødes alle fra Skanderborgs seniorafdeling i nær fremtid og finder ud af det. Vi havde jo lukket ned for træningen for i år, men nu må vi se hvad der sker.

Hvad vil du gerne have at Skanderborg bliver husket for når sæsonen er slut?
At vi ikke bare var en klub, der var med i Eliten, for bare at være med. Men at der er seriøsitet bag idéen, og ledere og spillere fra de klubber der gæster os, får en god oplevelse. Vi skifter hjemmebane fra uge 45, så de første kampe kommer til at foregå i vores nuværende hal, men derefter får vi en af de fedeste haller i kommunen at spille og træne i. Vi overtager Skanderborg Håndboldklubs hjemmebane. En hal hvor der både er kiosk, TV platform, VIP lokale, styrketræningslokale, cafeteria, mere end 2 omklædningsrum, og 450 tilskuerpladser.  Så lokalemæssigt, er vi gearet til elitefloorball.
 

Hvilke 3 opgaver er de vigtigste for Jer nu
At vi får alle til at føle sig som en del af Skanderborg Floorball. 
At vi bygger videre på vores koncept i klubben, at vores ungdom prioriteres højt, og at vi selv laver vores egen fødekæde til seniorfloorball i Skanderborg.
At hele organiseringen omkring Elitefloorball kommer til at køre på skinner. 

Advertisements

One thought on “10 hold i ligaen

  1. Zlatko says:

    Glæder mig til at opleve harmoniseringen af min egen barndomsklub, med Danmarks mest sympatiske og elskede formand Toustrup i kombination med elite-tænkning. Det bliver en ret innovativ omgang, kunne jeg forestille mig!
    I Skanderborg er der nemlig ikke plads til spidse albuer, der er det fællesskabet som definere præstationerne. Single-minded elitetænkning som har knækket mange klubber gennem tiden både sportsligt (ungdomsarbejde) og økonomisk, kommer ikke til at være noget som sker i Skanderborg.
    Glæder mig til at se om Toustrup og hans sportslige ledelse redefinere floorball i Østjylland!

Leave a Reply

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out / Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out / Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out / Change )

Google+ photo

You are commenting using your Google+ account. Log Out / Change )

Connecting to %s

Blogstats

  • 578,917 hits
%d bloggers like this: