Stinne Jørgensen, Anfører, AaB FC.

Leave a comment

March 9, 2016 by Kristine Hamann

12810382_10153471140681864_1426562828_o.jpg

Hvordan er sæsonen gået for jer i klubben?

Den er gået ret godt, og egentlig også lidt over forventning. Der var ikke mange, inklusiv os selv, som havde spået at vi ville stå som vindere i vest, da sæsonen startede. Det er vi ret stolte af, og har givet os en fornyet tro på egne evner. Desværre missede vi en pokalfinale-plads, som var et af målene for sæsonen, da vi fortjent røg ud i semifinalen til ÅFK.

Hvordan har kampene været i vest?

Kampene i år har været meget tætte og intense. Det har været fedt at skulle præstere på højeste niveau hver gang, hvilket har givet en masse fede kampe med højt tempo og niveau. Det negative har været, at der kun har været 3 hold. Dvs. at vi har mødt de samme hold 6-8 gange i år… Lidt ensformigt!

Har i fået modstand?

Vi har fået rigeligt med modstand. Med kun 3 hold i Vest ligaen, som bestod af hhv. Århus FK og Frederikshavn Blackhawks, så var man tvunget til at spille på bedste niveau i hver kamp, hvis man skulle kunne følge med.

Hvilke forandringer er der sket på holdet, siden sidste sæson?

Vi har blandt andet fået en træner i år, som for det første ikke også var spillende træner samtidig. Det har givet mere ro, overblik og erfaring fra bænken. For det andet kommer han fra Sverige, hvilket har givet et frisk pust udefra samt nogle nye ideer og tiltag. Derudover er der ikke sket de helt store forandringer, udover at vi har fået en 3 spillere tilbage fra barsel.

I ligger nr. 1, hvordan er i kommet dertil?

Jeg tror, at det først og fremmest giver pote for os nu, at vi igennem de sidste 3-4 sæsoner, har haft stort set den samme grundstamme på holdet. Vi har en ret god forståelse for hinanden både som personer og spillere, hvilket gør det nemt bl.a. at bytte lidt rundt i kæderne mm. Ellers har vi været ret godt forberedte, det bliver man hurtigt når man møder de samme hold så mange gange J Men det har først og fremmest skulle være sjovt at spille..

Hvem skal man holde øje med fra holdet her i slutspils-runderne?

Synes faktisk, at vi har nogle stykker, som skal holdes øje med. Vi har i år en forholdsvis bred trup, hvor mange har været inde og tage ansvar.

Årets spirende talent?

Vi har jo mange dygtige unge piger på holdet, men vil gerne nævne Amalie K. Thomsen. Hun er kommet til AaB i denne sæson, hvor hun er startet op efter en slem knæskade, og er gået til opgaven med stort mands mod og højt humør. Hun har en rigtig god forståelse for spillet, og udviser en ro på banen, som mange kan lære noget af. Dette har givet hende en masse spilletid, som har været med til at udvikle hende yderligere. Derudover har vi stort set lige fået en ny spiller op på holdet, Line Blaabjerg. Line er en ung pige, som har en baggrund som ishockeyspiller. Denne erfaring har gjort, at hun på blot 2 uger, har spillet sig ind i varmen til slutspillet. Desværre har hun ikke nået at være med så meget i denne sæson, men helt sikkert en pige man skal holde øje med fremover.

Årets gammel i gårde, som har leveret en god og solid præstation eller forbedret sig markant?

Her kan man ikke komme uden om holdets sikre sidste skanse, Sara Lund. Sara er en rutineret og dygtig keeper med et rigtig højt bundniveau. Hun kan gribe selv de dygtigste skytter ud, og er ikke bleg for at deltage på assist-listen. Jeg vil også her nævne Michell Jensen, selvom hun næppe går under kategorien gammel. Hun har dog været med en del år, så hun går som værende under de gamle på holdet. Michell har i løbet af året virkelig øjet sit niveau, og er tilbage til sit gamle. Hvis ikke bedre… Hun var ude på barsel sidste sæson, og har virkelig vist sig sulten på floorball i år.

Hvordan har holdet det her i slut af sæsonen?

Det har det rigtig godt. Der er højt humør til træningerne, måske lidt for højt nogle gang J Men vi glæder os bare til at komme i gang med slutspillet, og endelig få mødt nogle nye modstandere. Der er ikke nogle store skader at spotte nogle steder, kun de sædvanlige småskavanker, som altid kan spores her slut på sæsonen.

Er i klar til DM?

Vi er meget klar. Det er nu det sjove for alvor starter… Vi har jo været kvalificeret til slutspillet hele sæsonen, så det er nu vi skal slå til. Der er blevet spillet stort set på samtlige mand i alle kampe, hvilket giver holdet en god bredde.

Hvad er jeres største udfordringer ved forstående kvartfinaler og på vejen mod DM guld?

Vi har simpelthen alt for mange backer, det er virkelig et luksus problem… J Ej, jeg ser egentlig ikke rigtig de store udfordringer lige nu. Alle folk er fit for fight, det eneste, som kan komme i vejen, er det mentale. De fleste af pigerne har dog efterhånden stået i disse situationer før nu, så det burde ikke være dette, som skal spænde ben for os. Intet skal tages for givet, og ingen skal undervurderes…

Hvad er jeres vurdering af dette DM, hvem vinder?

Jeg synes jo, at det er vores tur i AaB til at vinde det DM-guld nu. Og vi har helt sikkert chancen for det.. Men det bliver en hård vej vi skal ud på den næste måneds tid, og alt kan ske. Hvor det de tidligere år, måske har været lidt givet, hvem som skulle stå i finalen, mener jeg, at det i semifinalerne i år, kan gå alle veje. Måske endda i en af kvartfinalerne…

Jeg ønsker alle i Floorball Danmark et rigtig godt slutspil 🙂

Tak til Stinne, for et rigtig godt indblik i jeres hold, bliver spændende at følge jer her i slutspillet 🙂

 

Advertisements

Leave a Reply

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out / Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out / Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out / Change )

Google+ photo

You are commenting using your Google+ account. Log Out / Change )

Connecting to %s

Blogstats

  • 555,417 hits
%d bloggers like this: