Christina Schmidt Larsen, Anfører, Hvidovre Attack

Leave a comment

March 9, 2016 by Kristine Hamann

12825104_10154648880118135_136223368_n.jpg

Hvordan er sæsonen gået for jer i klubben?

Sæsonen er gået rigtig godt. Vi har haft en god trænings indsats, og der er mange spillere som har trådt i karakter. Vi har også fået et friskt pust i og med Thomas Bouchara er trådt til, og har bidraget med en masse taktisk forståelse. Carsten og Thomas supplerer hinanden rigtig godt.

Hvordan har kampene været i øst?

De fleste kampe i øst har været overkommelige opgaver. Det er ingen hemmelighed at vi bestræbte os på at blive nummer 1. Kampene imod Copenhagen er helt klart dem vi træner for, og dem som er sjovest og fedest at spille. Der er god intensitet og masser af nærkampe. Men desværre mangler vi lige det sidste rutine for at vinde. Men jeg er sikker på det kommer næste sæson.

Har i fået modstand?

Som skrevet er det kampene imod Copenhagen som vi ser frem til at spille. Selvfølgelig også de andre kampe, men der er bare en anden modstand i de kampe. Resten af kampene bliver nærmest “for” kampe til de vigtige kampe, og vi får afprøvet en masse taktiske ting. Vi har ikke rigtig stået med en følelse af at vi har fået rigtig modstand, udover Copenhagen kampene. Håber på næste sæson byder på lidt flere tætte kampe end vi har haft i år.

Hvilke forandringer er der sket på holdet, siden sidste sæson?

Vi har fået tilgang til holdet. Agata fra AaB flyttede til København og valgte at starte i Hvidovre. Det har selvfølgelig givet rigtig meget. Hun er en farlig spiller, med god taktisk forståelse. Hun bidrager også med rigtig godt humør og passer sin træning. Emma kom tilbage fra Sverige, og man kan tydeligt mærke på hende at hun er blevet mere moden. Hun udvikler sig hele tiden som spiller, passer sin træning og er en vigtig brik på holdet. Synes generelt holdet har haft en rigtig god sæson, hvor alle har bidraget med deres.

I ligger nr 2, hvordan er i kommet dertil?

Vi blev nummer 2 i øst, men tror vi alle havde et håb og en tro om vi blev nummer 1. Men sådan skulle det ikke gå til. Vi manglede de sidste marginaler og rutine i de afgørende kampe imod Copenhagen.

Hvem skal man holde øje med fra holdet her i slutspils-runderne?

Man skal helt klart holde øje med hele holdet ville være dumt at sige andet.. Haha.

Udover det vil jeg også fremhæve Marie krabbe som endnu engang har vist at hun betyder alt for holdet. Hun er mål farlig og har et rigtig stort løbepensum.Sammen med Agata og Emma ville jeg mene at de er den farligste forward kæde i Danmark.

Årets spirende talent?

Vil helt klart fremhæve vores meget unge spiller Kia Teildorf. Trods hendes meget unge alder har hun allerede fået en meget vigtig rolle på holdet. Hun er fysisk stærk og meget sikker og rolig med bolden. Kia er et kæmpe talent og er sikker på at vi ser hende på landsholdet i fremtiden.

Årets gammel i gårde, som har leveret en god og solid præstation eller forbedret sig markant?

Vil gerne fremhæve en som både har leveret en god solid præstation men også overrasket helt vildt. Det er Malene Vikkelsø. Hun var en del skadet i starten af sæsonen, men er kommet tilbage på fuld styrke. Hun kæmper røven ud af bukserne til hver træning og hver kamp og giver sig fuldt ud i ALLE nærkampe. Er sikker på hun nok skal få drillet Frederikshavn.

Hvordan har holdet det her i slut af sæsonen?

Vi har haft en rigtig god træningsuge med masser af tempo. Synes ikke man kan se vi er ved at nå slutningen af sæsonen. Folk vil stadig spille Floorball og passer deres træning. Ville mene at alle er helt klar til slutspillet.

Er i klar til DM?

Vi er meget klar til DM. Der er god stemning på holdet, og alle ser frem til kampene.

Hvad er jeres største udfordringer ved forstående kvartfinaler, og på vejen mod DM guld?

Vi har hele tiden haft et mål om at komme i semifinalen. Men tror vores største udfordring bliver at Frederikshavn har hevet en masse gamle rutinerede spillere ind her i sidste del af sæsonen og op til slutspillet. Men mine forventninger til mit hold er at vi har is i maven og ikke tænker for meget over hvem det er vi står overfor. Og det er jeg helt sikker på vi sagtens kan klare. Holdet er meget klar på den opgave der venter forude.

Hvad er jeres vurdering af dette DM, hvem vinder?

Det er svært at sige synes jeg. AaB sluttede nummer 1 i vest, og vandt over Århus i deres sidste kamp. De sidste hold der er tilbage har en del rutinerede spillere, og tror mange af kampene bliver tætte. På stående fod kan jeg ikke sige hvem der vinder. Men jeg siger os selv;)

God vind mod Frederikshavn i weekend 🙂

 

Leave a Reply

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out / Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out / Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out / Change )

Google+ photo

You are commenting using your Google+ account. Log Out / Change )

Connecting to %s

Blogstats

  • 417,108 hits
%d bloggers like this: