Hvordan var dame VM Maria Helander?

Leave a comment

January 14, 2016 by Steen Houman

VM i 2015 var utroligt spændende at følge. Vores damelandshold gjorde en god figur, og efter at have set de første kampe hjemme på ipaden, var det afgang til Tampere og se de sidste kampe.

Inden VM var jeg noget nysgerrig, Danmark stillede med et ungt hold, og trods dette, ja så spillede Danmark med 3 kæder hele kampen igennem, undtagen mod Tyskland, hvor der blev spillet med to kæder, og hvor blot et straffeslag afholdte Danmark for flot at gå frem til en VM kvartfinale.

Noget af det jeg bed mærke i, var faktisk det danske spil. Her var et hold, med mange unge spillere, som turde holde i bolden. Mod Tyskland og senere Norge, var det et dansk hold der kørte bolden godt rundt og ikke bare smed den let væk. Det er godt gået, specielt med tanke på de mange spillere der ikke har så meget rutine.

Men en spiller, ja hun var på mange måde en fortælling på dette VM, nemlig dygtige Maria Helander. For hun laver to fejl, der koster, fejl som en mere rutineret spiller nok ikke havde lavet.

Nu var det godt nok hendes 2.VM, men det er ved at få mange tætte kampe at spillerne udvikler sig, og dribleturen ind foran eget mål mod Tyskland der kostede et mål, samt selvmålet mod Norge.

Det sker ikke igen, og lur mig om mange af de andre unge spillere ligeså lærte. For hvis man ikke viser unge spillere tillid, så vokser de ikke.

Hvad gjorde Maria Helander efter fejl i begge kampe, ja hun spillede uberørt videre. Stærkt.

Så jeg måtte høre Maria Helander om hendes oplevelse af VM

1) Hvad var dine forventninger inden VM til dig selv og holdet
Syntes jeg havde bevist at jeg, modsat sidste VM, skulle have spilletid
Havde en forventning om at jeg skulle ud og spille MIT spil
Til holdet forventede jeg at vi som hold virkelig kæmpede for en sejr, i HVER kamp, hver eneste mand.

2) Hvordan oplevede du Jeres kampe, specielt kampen mod Tyskland og Norge
Syntes vi havde fint styr på grundspilskampene og resultatet blev som vi håbede, derefter kom en rigtig svær tysklandskamp. Mentalt blev der tænkt meget på at vi de tidligere VM altid har haft problemer mod Tyskland, men samtidig en vilje til at bevise vi kan slå dem!
Vil kort nævne kampen mod Rusland også, da jeg synes det var den kamp vi spillede bedst i. Der blev kæmpet om hver bold, moslet i hver nærkamp – og sikke en kampgejst. Det var virkelig en hold-sejr 
Kampen mod Tyskland var super nervepirrende og jeg tror en del, inklusive mig selv havde mange nerver på inden kampen. Vi vidste det ville blive en spændende og tæt kamp, men hold nu op det blev den også
Kampen mod Norge var ret mærkværdig. Den handlede meget om vores defensiv da vi stod meget i forsvar, men det overraskede mig virkelig at vi kunne holde dem nede på så få mål. Super ærgerligt vi ikke fik scoret på vores chancer men synes vi kan være tilfredse med resultatet!

3) Landstrænerne gav meget spilletid til alle, hvad betyder det for holdet

Jamen det betyder jo super meget. Fedt at alle får chancen for at bevise hvad de kan, men også at man mærker hvordan tempoet er anderledes på internationalt plan. Det bliver klart en fordel de næste turneringer med landshold.

4) Din dribletur ind foran mål, der kostede en tysk scoring, hvis du skal sætte ord på situationen

Det er hvad der sker. De var hurtigere end jeg forventede, så det gør jeg ikke næste gang. Man skal huske på man ikke lærer noget, hvis man ikke forsøger. Jeg giver den gas og prøver lidt forskelligt for at finde ud af hvad der virker for mig, og det er ikke alt der lykkedes, men så er man blevet det klogere til næste gang

5) Hvordan reagerede holdet på det

de var super søde og støttende, det kunne jo ske for enhver.

6) Norge har Danmark været udspillet af mange gange, nu spiller vi lige op med dem, hvorfor tror du

Som tidligere nævnt var det vores defensive arbejde der var grunden. Det krævede hårdt slid og vi arbejdede for det!

7) Hvad mener du om at DaFU har et U23 landshold for herrer, men ingen talentudvikling via et U19 landshold for pigerne 

Jeg forstår ikke hvorfor u19 landsholdet blev nedlagt til at starte med. En af de bedste floorball oplevelser for mig, var u19 VM. Det var vildt motiverende og super fedt, at møde international konkurrence i min egen alder. 
Dafu har snakket meget om disse “pigeprojekter” og kæmpet for at flere piger begynder til floorball og bliver ved med at spille det, men tager den største gulerodsfaktor fra dem, ved at nedlægge u19 landsholdet? Det giver ingen mening. De vil satse på unge piger, men kun indtil det koster penge?
U23 landsholdet for herrer er et fint initiativ, og hvad jeg ved af, er der også opbakning til det. 
Og bonus for dafu, at det er selvfinanserende

8) Hvordan var VM at opleve for dig som spiller

Det var vildt fedt – kæmpe oplevelse at spille alle kampe, men også super fedt at få mere rutine. Pigerne på holdet er helt fantastiske, de var grunden til det blev en ekstra fed oplevelse

9) Hvilke 3 ting tager du med dig hjem

Nye venskaber, mere rutine til næste gang og så en fed oplevelse!

10) Et godt råd til de piger der har ambitioner om at blive bedre, hvilke tre ting skal de arbejde på

Man kan altid forbedre sin teknik, taktik, kondition osv, men jeg tror mere det handler om indstilling. Leg med bolden hjemme i indkørslen, tag afsted til hver træning, giv den gas når du er til træning, men husk at have det sjovt imens og HUSK – tænk altid på hvad dit næste træk skal være, inden du får bolden!

11) Ordet er frit

Vil gerne takke pigerne og trænerteamet for en super oplevelse, og tak til floorballDanmark for alt opmærksomhed vi fik under VM.

Advertisements

Leave a Reply

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out / Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out / Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out / Change )

Google+ photo

You are commenting using your Google+ account. Log Out / Change )

Connecting to %s

Blogstats

  • 508,629 hits
%d bloggers like this: