Tur/Retur Copenhagen FC til Dame Pokalkamp i Brønderslev

Leave a comment

January 3, 2016 by Kristine Hamann

kkkk.jpg

Så kom Copenhagen FC afsted til pokalkamp for første gang i går og det med et kvindehold!

Det er super flot for klubben at kunne markere sig på denne front, og vi er helt sikkert mange,der er rigtig glade for, at der blev oprettet et kvindehold for 2 sæsoner siden, da vi ellers var lidt hjemløse i forhold til at finde en klub, der brændte for at skabe resultater og ville give os den støtte det krævede.

Det er jo godt, for det kræver en hel del af både spillere og klub, det skal dog ikke skjules, at det med lukningen af Jægerspris jo selvfølgelig hjalp gevaldigt på opmøde til træningerne, og at det er uheldigt på andre fronter, som konkurrencen i ligaen,men igen i en tid, hvor der kæmpes på begge sider af sundet for at skabe en liga, der giver modstand, er dette ‘blot’ en udfordring, der skal overvindes i længden med et vedvarende udviklingsarbejde på skoler og SFO’er. Sådan, at der drysser årgange afsted, og floorball får tag i den danske befolkning ganske som det sker på nuværende tidspunkt,  ja så selv bare lidt koordineret og samlet generations-dryssen af unge nye pigespillere, vil i det her regi være en massiv forbedring.

Men tilbage til kampen, det var dejligt at overvære en tæt kamp, hvor Copenhagen reelt ville kunne give Århus baghjul, hvis de bare tog konditionstræningen seriøst nok og fik stamina nok til at holde tempo og kampintensiteten igennem hele de tre perioder, det må der arbejdes på!

Derudover skal der fra Copenhagens side igen virkelig overvejes, hvorvidt det nuværende antal træninger i længden skaber det sammenspil, der trods alt og heldigvis kræves for at vinde en finale.

2 kopi

Jeg kan dog ikke lade være med at undre mig for, når nu jeg var så heldig at overvære begge pokalkampe, så kan jeg ikke lade være med at studse over det faktum, at der ved mændenes pokalkamp er et tempo og en fysik, som til tider (OFTE) kan undre en kvindespiller.

For hvis vi som kvindespillere bare nærmede os den intensitet og kampiver og dermed de tacklinger i 1 mod 1 og 2 mod 1 nærkampe, jeg så på banen i går, så kan jeg nærmest se 2 og 5 minutters dommertegnet over hele mit synsfelt, ja nærmest se dem falde ud af dommernes ærmer, løst fordelt og meget nemt givet ud, for det er da godt nok noget der kan få dommerne ud af starthullerne og ind på banen.

Nu kunne jeg være kæk og hermed udfordre den fordom hørt udtalt af herrespilllere, ‘dansk kvindefloorball er ikke værd at se på, det går for langsomt og de tuder bare de skubber til hinanden’ JA hvorfor mon?

Er der en dobbelt standard  her mellem dommere og reglementsudstedere i Danmark? og er det bare mig og en masse andre kvinder, der startede med at spille mod mænd og drenge, som egentligt havde den glæde for netop den intensitet og vildskab i kampens hede, som bare blev rettet ind, da de begyndte at spille på liganiveau? Eller er det helt fejltolket fra min side af?

Jeg taler ikke for,at det skal være som i går til herrekampen eller værre, kan godt lide, at teknik vinder over rå fysisk tromlen, og jeg synes det var til tider på grænsen igår, for hvad man kan tillade sig på en bane. Jeg oplevede særskildt med de her to resultater i går, at kampen i dame regi var langt mere lige og interessant. Men igen, hvorfor er det så anderledes for damefloorball? Det må da være i sportens interesse at skabe lige vilkår og lige muligheder for at gå til den fysisk? Sådan at kampene skaber interesse for publikum af begge køn?

Det sidste spørgsmål fra min front kommer her; er det et udtryk for en mere ubevidst overbevisning om, at der skal passes mere på piger? Og er det i grunden det,der skaber grobund og kampe,hvor pigerne ikke går mere til den end reelt pigerne selv, som igen begrunder den overbevisning mellem mange mænd, at livet er for kort til kvindefloorball?

Ja, det kan man jo gruble over her i 2016, som jo virkelig har potentiale til at skabe stor udvikling i pige- og kvindefloorball og skabe grundlaget for mange års god udvikling indenfor netop den del af floorball sporten.

En sport i udvikling er jo kendetegnet ved at kigge på sig selv, og de ubevidste mekanismer den har under huden og sikre,at de ikke forhindrer en positiv udvikling. Så jeg vil slutte af med en lidt god nytårsopfordring til de danske dommere og DAFU om at sikre der ikke tages forskellige briller på, når der fløjtes kampstart, og i hvert fald være sig enormt bevidst om, hvad de i så fald gør ved sporten 😉

Jeg må også som ny kvindespiller og ny i sporten sige mange tak til Copenhagen FC’s bestyrelsen for at have satset på pige og damefloorball!

Nu jeg jo endt der som bestyrelsesmedlem, men her i artiklen taler jeg udelukkende som damespiller og udtrykker min egen mening. Bare så der ikke er tvivl over interessespørgsmål.

Vi er jo kun lige begyndt som hold i klubben, og med et ganske glimrende trænerteam og gode spillere håber jeg på at de dermed kan udbygge og sammenspille holdet, sådan at resultatet ved næste pokalfinale ser anderledes ud. Det kan det potentielt komme til at gøre næste år, hvis Schou og co får skruet på nogle ganske simple ting; formen, det at spillerne lærer hinanden at kende endnu bedre og får 100% styr på samspil.

Ja, det bliver spændende at se hvad der kommer til at ske næste år med dameliga, landsholdet og udviklingsarbejdet indenfor sporten.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Advertisements

Leave a Reply

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out / Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out / Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out / Change )

Google+ photo

You are commenting using your Google+ account. Log Out / Change )

Connecting to %s

Blogstats

  • 522,947 hits
%d bloggers like this: