Optakt til Danmark vs. Australien kamp, med betragtninger fra landstrænerne, på den forstående kamp.

Leave a comment

December 5, 2015 by Kristine Hamann

denmark kopi

Så kigger jeg frem mod kampen i morgen, hvor Danmark skal spille mod Australien, der i 2013 endte på en 12 plads, lige efter Danmarks placering som nummer 11.

– I 2013 vandt vi over dem 9-4, så på papiret, skal vi helt klart vinde over dem i morgen.

Australien har i dag tabt til Singapore 5 – 4 og virker mere fysiske stærke end løbestærke. Jeg har tjekket deres spillere ud, og de virker til overvejende at bestå af nye spillere i VM regi, og dernæst en lille enklave af VM erfarne, der er godt oppe i alderen.

Det kunne være rart at se kæderne sætte tempoet op og øge presset på Australierne, mens forsvaret stadig står stærkt og er fokuseret på ikke at tillade Australierne at få hurtige kontraløb mod Bjerre.

Jeg tænker også det kunne være interessant at se om de begynder at presse højere, og hurtigere begynder angreb ved boldvinding, sådan at modstanderne ikke får for megen tid til at få luft, og presset føles massivt og konstant, det er hvert fald noget der burde kunne give sig udslag på måltavlen, hvis de formår det.

Kunne være interessant at se de erfarne back’er komme mere i spil hurtigere, det er godt med kontrol og overblik og et godt opbygget angreb, men hvis vi skal spille op mod de helt store engang er det godt at øve sig i netop, at få tempoet ind i dette, sådan at de ikke kan løbe os over ende.

Jeg ser frem til at se kædernes udvikling i dag og vil holde øje med om Olausson kommer mere i spil, hun har en stor spilforståelse og fysik med fra Ishockey. Kunne godt lide at se Fjorders mere fysiske tacklinger mod Japan spillerne, håber damerne tager den mere fysisk tilgang med i morgen, med den gode teknik i baghånden, dog uden for mange 2 minutters 🙂 Jeg tror godt det kan bruges i dag, lige at gå lidt mere til Australierne.

Jeg er spændt på at se om Thorkild og Martin bibeholder de 3 kæder, eller om kampen bliver så udfordrende at der må skrues på disse, eller om de 3 kæder kan bruges som sidst og skabe rum og luft for pigerne.

Det bliver jo spændende at se om Caroline, Theresa og Nanna får leveret nogle mål, og Emma, Carina og især Cecilia fortsætter den gode mål stil.

JA det bliver spændende at se hvordan kampen udfolder sig.

Jeg hepper hvert fald til på sejr til Danmark!

Men lad os høre hvad trænerne siger om kampen i morgen.

Nå Martin og Thorkild, hvordan har dagen i dag været og hvordan gik træningen

Det har været en stille og rolig dag, med masser af fritid, og vi har fået set lidt floorball. Vi havde en god træning tidligt på dagen, hvor vi fik keeperne aktiveret, og kæderne havde fokus på opspilskombinationer.

Hvordan forbereder i jer til kampen i morgen mod Australien

Vi har set deres kamp imod Singapore, så vi har en idé om deres stil. Ellers er der ikke noget anderledes i vores og holdets forberedelser end normalt.

Hvad forventer I Jer af kampen mod Australien

Først og fremmest at vi vinder. Dernæst skal vi gerne se et mere flydende og tempofyldt pasnings -og positionsspil igennem hele kampen. Vi skal holde i bolden, og spille kampen efter vores styrker og idé.

Hvad bliver jeres udfordringer i kampen

At holde kampen på vores præmisser, og holde os til vores koncept er nøglen. Udfordringerne kommer når vi ikke gør det. Australierne er større og stærkere end japanerne, så der vil være situationer, som vi skal læse og løse anderledes.

Hvad er jeres succes-kriterier for spillerne til kampen i morgen

At vi holder på bolden, og spiller med kvalitet, timing og tempo. Og naturligvis en ny sejr!

Hyvää joulua!

Tak tak eller hvad man nu siger på Finsk?! Jeg fatter hvert fald ikke det sidste, men ja det er nok noget i god stil fra det danske trænerteam i det finske 🙂

Jeg kommer til at sidde klistret til skærmen kl 13.00 i morgen, for at nærstudere spillet og håber meget på at se god floorball stil fra Danmarks side!

PØJ PØJ TIL JER ALLE I DET FINSKE!

 

 

Leave a Reply

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out / Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out / Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out / Change )

Google+ photo

You are commenting using your Google+ account. Log Out / Change )

Connecting to %s

Blogstats

  • 417,108 hits
%d bloggers like this: