VM 2015 – Danmarks første VM Kamp mod Japan

Leave a comment

December 5, 2015 by Kristine Hamann

girls, kopi 2

Danmark 5 -3 Japan

Så skete det Danmark har spillet sin første kamp ved VM i 2015!

1 periode Danmark 1-1 Japan

Første og anden periode virkede præget af, at der lige skulle gang i pigerne, de skulle finde hinanden og farten. Det virkede til at de nye piger skulle få lidt VM meter i benene, der skulle rystes nerver af sig og at truppen samlet skulle fornemme niveau og modstanderne. Derfor virkede Danmark præget af et noget stille spil. Man kunne tolke det, som en art god gedigen stikken finger i jorden, og fokuseren på forsvar og ordentligt opspil.

På japanernes side var der knap så stille, sjældent har jeg hørt sådan en lydmur af støj fra deres side, kan ikke lade være med at spekulere over vores egen præstation i 1 periode gik på at skabe fokus, ro og kontrol under japanernes lydinferno af tilråb. Det kan dog være kameraet fik det til at lyde værre, end det rent faktisk blev oplevet i hallen, men det må jeg spørge dem om, når tid er til det.

Tilbage til kampen, det var godt at se de arbejdede solidt mod det japanske hold, der virkede til at presse højt, den første del af 1 periode foregik da alligevel godt nede i den japanske ende. Hvilket gav utallige forsøg på at trænge igennem forsvaret.

Emma Vistisen nr. 10 endte med at starte måltavlen op, og scorede ved en fin assist fra nummer 30 Nanna Sørensen, allerede 3 minutter inde. Nanna kom løbende ned fra midten, passede ud til Emma der kom fra højre side, ja så nemt kunne det gøres, helt roligt uden drama. Den tidlige start skabte forventning om at nu er vi i gang, og en målrig kamp.

Det viste sig dog ikke at være så nemt at trænge igennem målkvinden og det japanske forsvar i resten af perioden, det blev til utallige forsøg og fine skud fra blandt andet Nanna og en ny Klara der flere gange gennem kampen forsøgte sig med sit trækskud fra midten, også forsøgt ved med ryggen til/dækket frislag, det skal dog nok perfektioneres lidt, men godt at se en ny spiller gå ind og give hvad hun har, på så ny en boldgade.

Det blev dog hvad der virkede til at være den stærkeste spiller på det Japanske hold, nr. 3 Yui Goto, der i tiden 10.49 scorede det sidste mål i 1 periode, på et hurtigt tilløb lige over midten, perfekt sat øverst oppe i højre målhjørne.

2 periode Danmark 2-1 Japan

Som resultatet viser, var dette ikke en målrig periode, men det virkede til at der alligevel kom mere gang i spillet, spillet blev forsøgt opbygget hurtigere og der kom lidt mere fart i stængerne.

I tiden 17.48 skød Helander direkte på mål fra langt over midten, nr. 10 Emma Vistisen tog returen og bolden en tur bag mål og afleverede en fin assist til nr. 12 Carina Vestergaard som stod perfekt til at modtage og vippe bold mål på en intetanende målmand, der sad helt ude i venstre side og dækkede Emma.

3 periode Danmark 5-3 Japan

I den her periode, synes jeg at formen begyndte at vise sig, tempoet intensiveres, der blev presset mere og der var også flere målchancer fra begge sider.

Første mål blev leveret af nr. 28 Di Nardo i tiden 1.25, der modtog en pasning op af langsiden fra nr. 18 Helle Grønbech, hvorefter hun dribler rundt om en forsvarsspiller og med et håndledsskud vipper den forbi målkvinde i samme side, virkede roligt og kontrolleret sejt!

Næste mål blev igen Di Nardo i tiden 5.00. Bolden kom fra en fint vurderende nr. 13 Olasson, der med godt overblik over modspillere og med stærk spilfornemmelse, fik leveret en perfekt assist til Di Nardo, der gjorde sig selv spilbar ved at løbe ud mod siden, og derefter med et trækskud satte den i krydset i modsatte side af mål. Dejligt!!

Tredje mål fra dansk side skete ved et fint angrebspil, hvor Di Nardo med solid boldkontrol forsvarer kuglen mod forsvarsspiller, dribler udenom og forsøger skyde på mål, misser dog, så Olausson får skudt til bold og rammer banden. Di Nardo får så returen fra banden igen og skyder den sikkert i mål, med håndledsskud, fantastisk!!!

Perioden kan man godt sige blev Di Nardos med et hattrick, tillykke til hende og holdet!!

Nå ja og så fik Japan to mere mål ind af nr. 3 Yoi Goto, det første et frislag, hvor Yoi gik ud til siden og en medspiller tog frislag, medspiller puffede bare til bolden og lod hende komme løbende og modtage bolden, hvorefter hun scorede ved trækskud mens danskerne havde fokus på spiller der tog frislaget. Andet mål var med et meget lækkert angreb, hvor hun tog turen direkte mod mål og scorede, ved at bolden lige sneg sig hurtigt ind under Bjerre’s krop, men ja det bliver interessant at se hvordan gruppen tackler det at lukke for den slags unødvendigheder 🙂 ved næste kamp, mens man bliver mere målfarlig og pressende.

Tak til pigerne! Godt at se deres første præstation levede op til en sejr, fint at se deres sammenspil. Det er interessant at se kæderne i gang og især Olaussons forventning til første kæden indfriet.

Jeg glæder mig til at se deres næste kamp i morgen mod Australien. Håber det gode samspil fungerer og bliver stærkere, så vi kan få meget mere spilletid ved dette VM.

Hep Hep Hep!!!!

 

 

 

Advertisements

Leave a Reply

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out / Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out / Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out / Change )

Google+ photo

You are commenting using your Google+ account. Log Out / Change )

Connecting to %s

Blogstats

  • 508,629 hits
%d bloggers like this: