Optakt til VM i kvindefloorball – 10 spørgsmål til Emma Vistisen

Leave a comment

27/11/2015 by Kristine Hamann

10. Vistisen Emma (Forward)

Navn; Emma Vistisen, Alder; 18, Klub; Hvidovre Attack Floorball Club, Position; Forward, Spillernr. 10. Antal landsholdskampe og antal VM du har deltaget i; 16 landskampe og dette bliver mit 2 VM.

Hvad fik dig til at starte med at spille floorball og hvor længe har du spillet

Jeg prøvede det tilbage i 2008 i skolen. Jeg kan tydeligt huske, at vi var til en turnering for folkeskoler i Hvidovre, hvor mit hold kom til finalen og tabte. Jeg var så sur over, at vi tabte, at jeg blev nødt til at starte til det, sådan at vi næste år kunne komme tilbage og vinde, hvilket vi gjorde.

Hvad motiverer dig som floorballspiller

Det der motiverer mig mest er konkurrencen og det faktum, at det er en holdsport, men det der fik mig til at starte til floorball var nok min konkurrenceånd, veninderne og det at det er en anderledes sportsgren.

Bedste floorball oplevelse/mål/assister

Jeg har forhåbentlig ikke oplevet den endnu, men jeg har mange gode floorball oplevelser. Det er især fedt, at repræsentere Danmark og få så meget opbakning hjemmefra, når man er til udenlandske turneringer. Den bedste floorballoplevelse for mig, er den der står klarest i min erindring lige umiddelbart. Det var den første kamp jeg spillede som Senior. Jeg var nok 12 år og spillede mod Rødovre, hvor vi tabte 10-0, men for mig var det en oplevelse i sig selv, fordi den kamp gav mig gå på mod, og jeg spiller jo stadig den dag i dag.

Bedste spiller du har spillet sammen med

Jeg har ikke lyst til at udpege nogen som den ’bedste’, men en person der har lært mig utrolig meget er Marie Krabbe, fordi hun altid har givet mig lysten til at kæmpe for det bedre, og fordi hun altid er klar på at hjælpe og lære fra sig. Marie går altid forrest og har en imponerende viljestyrke, og så bringer hun seriøsitet til holdet. Marie er taktisk og teknisk stærk, og hun er klart en spiller, der er værd at se op til. Den bedste spiller for mig, er den person der har givet mig lysten til at blive ved med at spille, og det har Marie.

Hvem ville du gerne spille på hold med

Jeg vil gerne spille på hold med en spillere, der får mig til at yde mit bedste, en som virkelig giver noget til holdet. En der går forrest og baner vejen for hele holdet, og ikke blot sig selv.

Hvad glæder du dig mest til ved VM 2015

At spille nogle spændende kampe, og at spille sammen med mange af de bedste fra Danmark, og så glæder jeg mig til at have landstrøjen på.

Hvad mener du, du bidrager med, til kvindelandsholdet

Jeg er nok lidt teenagerflabet i ny og næ, vil nogen mene, men jeg bidrager allermest med mit fremmøde, da det er helt i top. Du kan også altid finde mig med en bold og floorballstav i hånden, hvor der er gulv/plads, spilles der.

Hvad er dine personlige ambitioner ved VM

Jeg vil forsøge at spille mit eget spil, det er trods alt det jeg er bedst til, og så vil jeg selvfølgelig (forhåbentlig) leve op til nummeret på ryggen. #10.

Hvordan tror du dansk kvindefloorball bedst fremmes

Det ved jeg ikke, jeg er ikke ekspert på marketingsfronten, men jeg tror på, at man står stærkest sammen – Hvis vi alle går ud og gør en forskel, vil det helt klart give noget i den anden ende. Det kan være alt fra, at klubberne promoverer sporten i de enkelte kommuner, til at lave videoindslag og turneringer for børn. Men det der fanger børnene, tror jeg, er at de kan være sammen med deres venner og have det sjovt. Vi skal fange pigerne, når de er små, da det her er nemmest for dem at lære sporten og dermed udvikle sig og i sidste ende blive verdensstjerner, og så skal vi selvfølgelig selv være engagerede og elske sporten, for indsatsen skal ikke være halvhjertet.

Jeg siger mange tak til Emma for hendes besvarelse, og hepper på hende og holdet i december!

Advertisements

Leave a Reply

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out / Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out / Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out / Change )

Google+ photo

You are commenting using your Google+ account. Log Out / Change )

Connecting to %s

Blogstats

  • 577,937 hits
%d bloggers like this: