Optakt til VM i kvindefloorball – 10 spørgsmål til Cecilia Di Nardo

Leave a comment

November 23, 2015 by Kristine Hamann

28. Di Nardo Cecilia (Forward)

Navn; Cecilia Di Nardo, Alder; 23 år., Klub; Århus Floorball Klub, Klub-position center og nr. 33 og assisterende træner, Landsholds-position holdkaptain, center og nr 28, Antal landsholdskampe; 48 og antal VM du har deltaget i; det forstående VM bliver mit nummer 4.

Hvad fik dig til at starte med at spille floorball og hvor længe har du spillet?

Jeg kommer fra en hockey-familie. Jeg havde selv spillet ishockey i et par år, men eftersom mange af mine klassekammerater gik til floorball, ville jeg selv teste sporten. Jeg har spillet floorball i ca. 12-13 år.

Hvad motiverer dig som floorballspiller?

Lysten til hele tiden at forbedre mit spil, og når jeg står i den danske landsholdstrøje og hører den danske nationalmelodi, så minder jeg altid mig selv om, at det her øjeblik, har været alle de hårde træninger og blå mærker værd.

Den følelse, det giver at stå og høre den danske nationalmelodi, er helt speciel, og alene dét, bør være motivation nok for enhver floorballspiller, til at yde det bedste til hver eneste træning.

Bedste floorball oplevelse/mål/assist

At have spillet i verdens bedste liga har været min største oplevelse som floorballspiller. Et specielt øjeblik var da jeg scorede på straffeslag i kvartfinalen mod IKSU, som senere blev svenske mestrer. Kåringerne som Danmarks bedste floorballspiller har været meget speciel og er noget jeg er meget stolt og beæret over at have oplevet.

Bedste spiller du har spillet sammen med

Uden at forklejne nogen af de fantastiske danske spillere, som jeg har spillet sammen med, så er det den svenske landsholdsspiller Linn Lundström, som er den absolut bedste floorballspiller, jeg har spillet sammen med. Hun er både på og uden for banen en fantastisk person, og jeg lærte rigtig meget af hende.

Hvad glæder du dig mest til ved VM 2015

Oplevelsen af at stå i den danske landsholdstrøje igen og høre nationalmelodien blive spillet. Jeg glæder mig til at opleve den intense stemning ved VM, og så glæder jeg mig til at stå som kaptajn for det danske landshold.

Hvad mener du, du bidrager til kvindelandsholdet med

Jeg bidrager med erfaring til de nye – og forhåbentlig at kunne holde hovedet koldt i de afgørende situationer. Rollen som kaptajn er nyt og spændende, og jeg håber at kunne føre holdet langt frem i turneringen sammen med Bjerre og trænerteamet.

Hvad er dine personlige ambitioner ved VM

At vinde.

Hvordan tror du dansk kvindefloorball bedst fremmes

De øvrige klubber og DAFU bør skelne til, hvordan pigeprojektet i Frederikshavn gribes an, da der her er et stort kuld af nye talenter på vej til den danske dameliga.

Lær af deres succes og tilføj den egne ideer.

Jeg siger mange tak til Cecilia, og hepper på hende og holdet, i december.

 

Advertisements

Leave a Reply

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out / Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out / Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out / Change )

Google+ photo

You are commenting using your Google+ account. Log Out / Change )

Connecting to %s

Blogstats

  • 555,420 hits
%d bloggers like this: