Frederikshavn Blackhawks pige-talentudvikling.

Leave a comment

November 22, 2015 by Kristine Hamann

Jeg har, med min snarlig deltagelse i forstående møde i DGI omkring skolesamarbejde, her på sjælland, ikke helt kunne undgå at lægge mærke til at, Rikke Toldbod Christensens fornyeligt delte et facebook opslag omkring pige-talentudvikling.

rikke toldbod floorball trænere

I Copenhagen FC er der et pigehold i gang i prøvehallen, men der mangler alligevel en indre talentmasse, til at fylde det nyopstartet Dameligahold op fremover. Derfor bruger jeg en del tankevirksomhed på emnet, da jeg er interesseret i at finde ud af hvad man kan gøre for at ændre det. Jeg håber mødet giver mere indblik i mulighederne ved samarbejde med skolerne. Jeg spørger derfor Rikke, til deres erfaringer og hvordan de har opnået deres succes, med så mange piger i U9-U11 og U13/15.

Wauw, det er imponerende at se så mange piger, i så ung en alder, samlet i en klub! Kan du fortælle lidt om vejen til der hvor i er nu?

Ja, det er helt fantastisk. Det startede for nok 4 år tilbage, hvor min egen datter Matilde, rigtigt gerne ville spille floorball. Vi er ud af en rigtig floorball familie, med fætter og kusine, samt storebror der spiller, samt min svoger Thorkild Christoffersen, der er træner for Blackhawks damer.

Hun startede med et par veninder, til en træning med drengene, men de fik jo ikke et ben til jorden. De synes spillet var sjovt, når de fik lov til at få bolden. Vi fik så en træningstid tidligt lørdag morgen, hvor vi forsøgte at lave et rent pigehold. Vi så lidt stort på alder, så de var fire årgang blandet sammen. Lige pludselig var der 14 piger, som gad at stå op tidligt lørdag morgen for at spille floorball…

Næste sæson bad jeg så klubben finde en tid til pigerne om eftermiddagen. Vi fik overtalt nogle af vores dygtige damespillere til at træne dem og efter to sæsoner, var vi ca. 30 spillere. Nu har vi så delt dem i årgang 2003-05 og 2001-02, med 19 spillere på hver. De træner to gange om ugen. Jeg tror nøgleordet for vores succes er, at de får lov til at være piger. Vi gjorde meget i starten med sociale arrangementer med overnatning i hallen, arrangerede små stævner med naboklubberne, så de fik lidt kampe, med det var ikke det store. Det var de hyggelige træninger og det sociale, der var vigtigst. Det var de gode oplevelser og så var/er landsstævnet stort for dem. Det er noget de ser frem til.

Status lige p.t. er at vi har 14 U5/U7 spillere, 24 U9 spillere, 19 U11 spillere og 19 U13/15 spillere. Så der må jo være et eller andet vi gør som virker 🙂 U5,7 og 9 træner sammen med drengene, men U9 har én gang om ugen, hvor de også får lov til kun at træne piger. Det er vigtigt, at du har en “fødekæde” i en klub og lave arrangementer på tværs af årgange, så de skaber sammenhold og ser op til hinanden, det er dejligt at se.

Hvilke råd vil du give til andre klubber?

Det er bare med at komme i gang. Man har haltiderne, trænerene, så det er et spørgsmål om vilje. Jeg kan slet ikke forstå, at der ikke gøres mere nationalt for at få piger i gang. Det er en meget enkel sport at starte op med, og det kræver ikke det store udstyrsstykke. Men det er klart, hvis der kommer nogle piger i11-12 års alderen og vil prøve at træne med, og de bliver “kastet” ind på et drengehold, så tror jeg det er de færreste, der synes det er sjovt.

Der er i de årgange, simpelthen meget forskel på piger og drenge. Jeg mener ikke, at det gør så meget, hvis man starter for U5/U7 spiller, at de spiller sammen, men der begynder at ske noget omkring U9/U11. Det kræver nok, at der er nogle ildsjæle i klubberne, som brænder for pigerne. Det er sundt som klub, at have både pige og drengespillere, når man er på ture sammen og for hele klubmiljøet.

Er der nok udfordringer til pigerne, kan de møde andre ligeværdige modstandere?

Nej det er nok det, der er det største problem. Mine store piger, har nu i to sæsoner spillet med i U11 flex rækken og det har været godt for dem, og de yngste i klubben deltager i Kidzliga, hvilket er en fantastisk løsning også. Men de glæder sig til landsstævne, hvor vi gør alt for, at lave nogle rene pigerækker, så de får en god oplevelse. For det er den de tager med sig og fortæller andre om.

Derfor ville det jo være så dejligt, hvis flere klubber kunne se lyset og komme i gang med at satse på piger. Vi har i øjeblikket et fantastisk landshold, som mine piger ser meget op til og flere af dem har ambitioner om at ende på. Så det er vigtigt med rollemodeller. Vi tager nok til Gøteborg Cup med de to ældste hold til maj næste år, hvor vi kun kommer til at møde piger.

Kunne i som klub, overveje at være med i et landsdækkende team/samarbejdsgruppe med repræsentanter fra de forskellige klubber der kunne mødes halvårligt, med formålet at samarbejde/vidensdele i forsøget på at få flere piger ind i sporten?

Ja det er helt sikkert, jeg har sagt det flere gange, når vi er sammen med andre klubber, at vi gerne stiller op. Vi havde sidste år en pigecamp i Kolding arrangeret af DAFU, hvor vi trænere også holdt møde og delte erfaringer med hinanden. Der er planer om en lignede i 2016 for alle Danmarks piger.Men jeg kunne godt tænke mig, at man gjorde endnu mere for DAFU’s side for at få fokus på, at få flere piger i gang.
Jeg synes også det er rigtigt ærgerligt, at f.eks. DAFU’s talentprojekt, ikke er opdelt i piger og drenge. Mine piger får jo ikke en ben til jorden, hvis de meldte sig til, og så skulle spille med drenge i samme alder. Men det kan pigecampen så forhåbentlig råde bod på, når de får sat en dato ved DAFU.
Jeg håber også, at dagene med skolefloorball, har fået flere piger i klubberne rundt omkring, men spørgsmålet er så, om man er parat til at tage imod dem? Det håber jeg.

Tak til Rikke, for hendes tid. Jeg ønsker hende og Blackhawks, al held og lykke fremover med at fastholde pigerne i sporten og i klubben. Jeg håber ligeså, at vi engang kan mødes på kryds og tværs af storebæltsbroen,i arbejdet på at fremme pigefloorball i Danmark 🙂

Leave a Reply

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out / Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out / Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out / Change )

Google+ photo

You are commenting using your Google+ account. Log Out / Change )

Connecting to %s

Blogstats

  • 417,107 hits
%d bloggers like this: