Optakt til VM i kvindefloorball – 10 spørgsmål til Caroline Christoffersen

Leave a comment

November 12, 2015 by Kristine Hamann

12219547_10153776496499917_2502868022420087155_n

Så blev årets spillere til VM i kvindefloorball udtaget og jeg kunne ikke lade være med at være lidt nysgerrig på hvem de nye profiler på holdet er, men også på at få mere indsigt i de navne der vender tilbage.

Så som optakt til VM 2015 stiller vi de 20 udtagne spillere, 10 spørgsmål om floorball. 

Den første jeg har i ilden er Caroline Toldbod Christoffersen på19 år, der dagligt spiller i Frederikshavn Blackhawks. Hun er trods sin alder gammel i gårde, med en hel del af familien, i floorball verdenen. Hun har deltaget i  31 landskampe og 1 VM og med forstående VM kan hun snart putte nummer to på floorball CV’et. På landsholdet bærer hun nr. 4, position wing.

Hvad fik dig til at starte med at spille floorball og hvor længe har du spillet

Jeg er vokset op med floorball. Jeg har ikke været ret gammel da min bror startede med at spille floorball og min far var i noget tid formand for klubben FC Bulldogs. Min far har ud over formandsposten haft en del trænerjobs, hvis nogen er i tvivl er han den nuværende træner for kvindelandsholdet. Da jeg alligevel altid var i hallen med min familie, kunne jeg lige så godt selv prøve det. Jeg startede og stoppede flere gange pga. fodbold, men valgte til sidst fodbold fra. Jeg har ca. spillet floorball i 9 år.

Hvad motiverer dig som floorballspiller

Jeg har altid været mest til holdsport. Det der motiverer mig allermest ved floorball er, at jeg de par gange om ugen skal op og have det sjovt med mine veninder. Det lyder måske skørt, men i bund og grund er det det, der motiverer mig mest. Derudover synes jeg bare generelt, at floorball er en sjov sport. Jeg kan både lide det tekniske og taktiske ved sporten. Det er en hård sport, hvor man virkelig skal have fart i benene. I de knap 2 minutter man har på banen i kampen gælder det om virkelig at præstere sit bedste. Man skal give sig fuldt ud og først slappe af når man er på bænken igen.

Bedste floorball oplevelse/mål/assist

Jeg har mange gode floorball oplevelser. En stor oplevelse var første gang jeg vandt DM med FC Bulldogs, husker ikke lige året, men det var en fantastisk følelse. Vi vandt over FC Outlaws, som faktisk havde vundet over os de fleste par gange i grundspillet. Endnu en fantastisk oplevelse var da jeg til VM-kval i februar kom på ALLSTAR-holdet. Jeg kunne slet ikke forstå det, jeg var virkelig stolt af mig selv, at jeg havde nået så langt. Derudover er jeg taknemmelig for at have de holdkammerater, som jeg har. Uden dem ville jeg aldrig have været kommet på ALLSTAR-holdet.

Bedste spiller du har spillet sammen med

Der er mange dygtige floorballspillere. De bedste spillere jeg har spillet sammen med er Cecilia Di Nardo, Helle Lyng Grønbech og Annika Bengtsson. Helle spiller jeg sammen med i klubben, hun er en fantastisk back at have bag sig, det betyder meget, at man stoler på backerne. Cecilia har jeg spillet sammen med i mange år. Jeg takker hende for, at jeg er blevet den spiller, som jeg er i dag. Hun er utrolig dygtig, et niveau over alle andre kvindespillere i Danmark, og man lærer utrolig meget af at spille sammen med hende. Annika Bengtsson har altid spillet i “fjendeklubben” ;-), men da klubberne i Frederikshavn blev slået sammen, begyndte vi at spille sammen og gjorde det også på landsholdet. Annika er også en virkelig dygtig floorball spiller og vi vidste hurtigt hvor vi kunne finde hinanden på banen.

Hvem ville du gerne spille på hold med

Alle de bedste spillere selvfølgelig.. Lige pt. har vi i Frederikshavn Blackhawks ikke det bedste kvindehold, men vi kæmper alligevel. Jeg er lidt ligeglad med hvem jeg spiller på hold med, bare det er nogle der kæmper og nogle der vil det.

Hvad glæder du dig mest til ved VM 2015

Jeg glæder mig meget til bare at være sammen med alle de skønne piger og så til nogle forhåbentlig spændende kampe. Det er en kæmpe oplevelse at spille sådan nogle kampe, som vi skal spille. Jeg glæder mig meget til bare at mærke stemningen i hallen, og til kampoptakterne, man er klar på en helt anden måde.

Hvad mener du, du bidrager til kvindelandsholdet med

Jeg synes selv, at jeg er en smilende og for det bedste glad person. Spillemæssigt er jeg typen, der har et godt overblik og mener selv at jeg lægger op til nogle gode chancer til mine medspillere.

Hvad er dine personlige ambitioner ved VM

Til VM-kval spillede jeg nogle gode kampe, og formåede også at komme på ALLSTAR-holdet. Jeg håber virkelig, at jeg kan levere samme standard til VM.

Hvordan tror du dansk kvindefloorball bedst fremmes

Først og fremmest skal klubberne og ikke mindst DAFU give kvindefloorball mere opmærksomhed! Det er vigtigt at fokusere på os nuværende kvindespillere, men endnu vigtigere er ungdommen, synes jeg. Uden ungdomsspillerne fremmes kvindefloorball slet ikke. Der skal være nogle, der ser op til os, og nogle, der på et tidspunkt kan overtage vores roller. Det er derfor vigtigt, at vi i klubberne gør vores bedste for at få en masse piger igang. Jeg synes vi er godt på vej i Frederikshavn Blackhawks. Vi har 10-15 pigespillere på 9-10 år, og derudover har vi ca. 20 pigespiller på omkring 13 år. Vi er 4 trænere, der skiftevis træner dem hver tirsdag og torsdag. Det er fantastisk at se pigernes udvikling, og at se, at de rent faktisk godt kan følge med drengene! Til alle deres kampe spiller de mod drenge og kæmper hver gang deres allerbedste. Jeg er stolt af vores piger i klubben, og håber at andre snart følger med på vognen og får skaffet nogle unge piger til klubberne!

Jeg siger mange tak til Caroline og hepper på hende og holdet i december

Advertisements

Leave a Reply

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out / Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out / Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out / Change )

Google+ photo

You are commenting using your Google+ account. Log Out / Change )

Connecting to %s

Blogstats

  • 523,260 hits
%d bloggers like this: